Skadeshelvede er forbi for Viborg-back: Ville bare spille videre Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Skadeshelvede er forbi for Viborg-back: Ville bare spille videre

Efter godt halvandet års skadespause var Oliver Bundgaard endelig tilbage på Energi Viborg Arena.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Efter mere end halvandet års skadespause var Oliver Bundgaard endelig tilbage på banen for Viborg FF.

Backen har siddet ude med en grim korsbåndsskade, men søndag aften var han endelig klar til at komme på banen på Energi Viborg Arena.

Det var Oliver Bundgaard selvsagt meget lettet over.

- Det var fucking fedt. Jeg var egentlig lidt træt af, at der blev fløjtet af, for jeg ville bare gerne spille videre. Det var virkelig dejligt at komme ind og få rørt bolden. Det var skønt, siger Oliver Bundgaard til klubbens hjemmeside.

Da den 25-årige back trådte ind på banen, var det ikke nerver, der fyldte ham. Han fik derimod et stort rygstød af hjemmeholdets tilhængere.

- Det var ren glæde. Jeg mærkede ikke så meget nervøsitet. Jeg var bare top-klar, og det håber jeg bare er et udtryk for, at man har lavet et stort stykke arbejde for at komme tilbage. Jeg hørte fansene, da jeg havde bolden, og det er en dejlig støtte at få, siger den tilbagevendte Viborg-back til klubbens hjemmeside.

Det blev sammenlagt til et kvarter for Oliver Bundgaard i derbyet mod FC Midtjylland, der endte med 1-1.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Mads Bech Sørensen troede ellers for en stund, at han blev FC Midtjyllands helt i overtiden.

Men kaptajnen fik sit mål underkendt.

Læs mere her:

Mads Bechs mål blev annulleret: Dommeren forklarer

Mest læste

Notifications

Notifikationer