Fik comeback i kæmpe kamp: Den største kamp, jeg har spillet
FCMs Adam Gabriel fik efter en skadespause på fem måneder comeback mod Nottingham Forest.

I fem måneder sad FC Midtjyllands Adam Gabriel ude med en skade, men i den forgangne uge vendte han tilbage på græs.
Mod Nottingham Forest fik den 24-årige forsvarsprofil de sidste 30 minutter, som var tjekkens første aktion i kamp siden september sidste år.
For Gabriel var det ikke bare et comeback efter et svært skadesforløb, der blev en realitet i FCMs Europa League-kamp.
Det blev også den største oplevelse for forsvarsprofilen til trods for nederlaget.
- Jeg har ikke spillet i fem måneder, og så kom jeg ind i en europæisk kamp. Det var fantastisk.
- Det er nok den største kamp, jeg har spillet, så jeg nød det virkelig. Det var selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke vandt, men det var en stor oplevelse uanset, siger Adam Gabriel på FC Midtjyllands hjemmeside.

Nu handler det i stedet om at finde formen igen for den tjekkiske profil, der indtil videre ikke har smerter efter skaden.
– Det har ikke været et let skadesforløb. Når man er blevet opereret, så vil kroppen altid være lidt ude af balance, og man skal virkelig passe på, at der ikke opstår komplikationer. Lige nu handler det mest af alt om at have fokus på at komme i den bedst mulige form igen, fortæller Gabriel.
Mens Adam Gabriel kan glæde sig over at være tilbage fra skade, så er der i stedet nogle af hans holdkammerater, der er blevet ramt.
Èn af dem er Philip Billing, der derfor har måtte melde fra til det danske landsholds VM-kvalifikationskampe.
Også Aral Simsir har pådraget sig en skade. Læs mere herunder:

FC Midtjylland
Nottingham Forest












