FCM-stjerne ude i flere uger – Melder fra til landsholdet Foto: Chris Radburn/REUTERS

FCM-stjerne ude i flere uger – Melder fra til landsholdet

Aral Simsir har fået en skade, der holder ham hjemme fra det tyrkiske landshold.

Foto: Chris Radburn/REUTERS

FC Midtjylland kommer ikke til at sende lige så mange spillere på landskampsopgaver, som det ellers var meningen.

Først var det Philip Billing, der søndag måtte melde fra til Danmarks vigtige VM-kvalifikationskampe mod Nordmakedonien, og den høje FCM-angriber var heller ikke med i det jyske derby mod Viborg.

Men nu er der endnu en profil fra Heden, der må melde fra til sit landshold.

Det er nemlig Aral Simsir, der ellers skulle spille for det tyrkiske landshold i den netop begyndte landskampstermin.

På sin Instagram-profil skriver Simsir nemlig, at en skade betyder, at han ikke kommer til at hjælpe Tyrkiet i VM-kvalifikationskampen mod Rumænien.

- Desværre vil jeg på grund af en mindre skade ikke kunne slutte mig til (det tyrkiske, red.) landsholdet denne gang.

Foto: Chris Radburn/REUTERS

- At repræsentere mit land er altid en stor ære for mig, og noget jeg aldrig tager for givet, hvilket gør dette øjeblik endnu sværere. Min fulde fokus er dog nu på at komme mig ordentligt og vende tilbage stærkere end nogensinde.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vende tilbage så hurtigt som muligt — i fuld form og i min bedste tilstand.

- Tak for al jeres støtte, skriver Simsir på Instagram.

Ifølge den tyrkiske journalist Yağız Sabuncuoğlu forventes Aral Simsir at være ude med skade i de næste tre uger.

Aral Simsir indgik i Mike Tullbergs startopstilling i mødet med Viborg søndag aften.

I pausen måtte den tyrkiske FCM-profil dog byttes ud med Mikael Uhre.

På det danske landshold har Brian Riemer handlet hurtigt og fundet Billings erstatning. Læs mere herunder:

Billing er ude: Landsholdets erstatning er fundet

Mest læste

Notifications

Notifikationer