Voldsomt tiltrængt: Silkeborg skyder tamme Randers i sænk Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Voldsomt tiltrængt: Silkeborg skyder tamme Randers i sænk

Trængte Silkeborg IF fik tre uhyre vigtige point ude mod Randers FC.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
| 22 mar 2026-14.00
Randers FC
u v t v v
0 : 3
0.82
xG
1.16
Slut
Silkeborg IF
t t t t u
T. Adamsen
28'
C. McCowatt
33'
A. Poulsen
75'

Silkeborg fik søndag eftermiddag en sejr, der for alvor luner i Søhøjlandet.

Den jyske klub tog turen til Kronjylland og besejrede Randers med hele 3-0 i en kamp, hvor offensiven endelig blev forløst.

Gæsterne fra Silkeborg bed fra sig fra start, og det var derfor bestemt heller ikke ufortjent, at de kom foran efter en halv times spil.

Det var ikke overraskende Tonni Adamsen, der fik åbnet ballet, da den snu målræv tæt inde foran mål blev spillet fri.

Adamsen sendte bolden ind bag Paul Izzo med en tør inderside, og så var SIF'erne på sejrskurs.

Blot fem minutter senere blev ondt til værre for hjemmeholdet.

Her serverede Tonni Adamsen bolden på et sølvfad for Callum McCowatt, der med en flot afslutning sendte Silkeborg på 2-0 før pausen..

Se Silkeborgs to hurtige kasser her:

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Silkeborg fortsatte med at spille Randers i bund i anden halvleg, hvor presset endnu engang gav pote.

Denne gang var det Andreas Poulsen, der fra distancen scorede et sjældent, men overbevisende mål til 3-0, der blev kampens resultat.

Se Andreas Poulsens flotte scoring herunder:

Med sejren er Silkeborg kommet tættere på FC Fredericia på den anden side af nedrykningsstregen.

FC Fredericia møder søndag eftermiddag FC København i Parken.

Randers FC har i den forgangne uge sagt farvel til en af klubbens talenter.

Læs mere her:

Randers-talent skifter til norsk fodbold: Vil vi ikke stå i vejen for

Mest læste

Notifications

Notifikationer