Tilbagevendt AGF’er før Brøndby-brag: Årets kamp
AGF tager i mod Brøndby denne søndag, hvor én af de største kampe på året skal spilles.

📍 Campo på Fredensvang
Superligaens førerhold, AGF, tager søndag i mod Brøndby, der er inde i større scoringskrise.
Rivaliseringen mellem AGF og Brøndby er enorm, og begge klubber har flere gange kæmpet om de helt store trofæer i Danmark.
Sidste gang Brøndby kæmpede med om Superliga trofæet, var det netop AGF, der stak en kæp i hjulet og sendte mesterskabet til FC Midtjylland. Brøndby kan denne gang hjælpe FC Midtjylland med at tage mesterskabet fra AGF.
Netop dette snakker Nicolai Poulsen om efter torsdagens træning.
- Og så er der ingen tvivl om, at Brøndby også godt ved, at vi stak en kæp i hjulet på dem sidste gang, så det tror jeg også er noget der tænder dem lidt og kunne ødelægge det lidt for os, fortæller Nicolai Poulsen til Campo og den øvrige presse.

- Vi ved også godt, at Brøndby, når de møder os, så er de også ekstra tændte, og det er vi også selv, så det kunne godt gå hen og blive en rigtig fed kamp.
Tænding i top
Til trods for at der er stor pointmæssig forskel mellem de to mandskaber, er kampens betydning ikke til at tage fejl af. Den har nemlig en kæmpe betydning for alle i Aarhus fortæller Nicolai Poulsen.
- Det er jo årets kamp for alle i AGF og for alle vores fans især. Det er det også for os gutter inde i omklædningsrummet. Der er noget ekstra krydderi, når vi møder Brøndby, og det skal der være.

Kampen spilles søndag med kampstart klokken 18:00 på Ceres Park Vejlby.
Brøndby-keeper mener ikke at AGF er det bedste hold i Superligaen.
Læs mere her:

AGF
Brøndby IF
FC Midtjylland












