Arsenal følger i FCM’s fodspor, lyder det fra FCM-boss Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Arsenal følger i FCM’s fodspor, lyder det fra FCM-boss

FC Midtjylland har på flere måder været pionér i fodboldeuropa.

FCM-spilleren i Nottingham Forest.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

I FC Midtjylland er der ingen skam i at være gode på dødbolde.

Den styrke har midtjyderne i efterhånden mange år besiddet, og det har været med til at bære dem frem i Europa i denne sæson.

Således står vicemestrene torsdag på tærsklen til at skrive klubhistorie, når de med mindst uafgjort mod Nottingham Forest sikre sig en plads blandt Europa Leagues sidste otte mandskaber.

Det har kastet en del opmærksomhed på midtjyderne fra de britiske øer - en opmærksomhed, særligt en britisk klub måske i det skjulte har haft længe.

- Da vi startede med at fokusere på dødbolde, blev vi kritiseret både nationalt og internationalt. Nu ser det ud til, at Arsenal kan vinde Premier League ved give en smule opmærksomhed til dødbolde.

- Det handler om at finde de de forskellige nye ting, der kan tilføje noget til spillet og samtidig finjustere de ting, du allerede er god til, siger klubbens tekniske direktør Kristian Kjær til The Guardian.

FCM-spilleren i Nottingham Forest.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland blev særligt under klubbens tidligere ejer, engelske Matthew Benham, berømmet for brugen af data til at scoute nye spillere.

Klubben bruger også aktivt sin historik med at sende spillere videre til større klubber og ligaer i sin rekrutteringsproces.

- Vi forsøger altid at identificere spillere, som passer ind i vores spillestil og som ikke bare kan spille i de danske og europæiske turneringer, men også i i verdens top-fire ligaer.

- Vi forsøger at identificere de undervurderede spillere eller spillere, der spiller i en liga, hvor de kan se vores klub som en trædesten til europæisk fodbold, lyder det fra Kristian Kjær.

FC Midtjyllands hjemmekampe i Europa har længe været et tilløbsstykke for scouts fra hele fodboldeuropa. Her er særligt Dario Osorio og Ousmane Diao og den skadede topscorer Franculino Dju angiveligt i kikkerten.

Mest læste

Notifications

Notifikationer