Godt nyt for FCM: Trængte Forest vil spare stjerner
Nottingham Forest-træner Vitor Pereira varsler ændringer til opgøret i Herning.

FC Midtjylland står med en mulighed for at skrive historie i Europa.
På MCH Arena skal FC Midtjylland torsdag aften møde Nottingham Forest, hvor midtjyderne i sidste weekend sikrede sig et godt udgangspunkt med en sejr på 1-0.
Mens FC Midtjylland, trods en mavepuster mod FC Nordsjælland i weekenden, har været godt kørende, kører det slet ikke for Nottingham Forest.
De er i problemer i den hjemlige liga, og det får også indflydelse på Vitor Pereiras udvalgte til kampen mod FC Midtjylland.
- Jeg vil give chancen til nogle spillere, der skal vise, at de er gode nok til holdet.
- Jeg er nødt til at balancere holdet, så vi kan gøre det godt i begge turneringer. Jeg kan dog ikke bare glemme kampen i Premier League, for den er meget vigtig for os, siger Nottingham Forest-manageren Vitor Pereira på pressemødet ifølge Bold.
Vitor Pereira ønsker dog ikke at specificere, hvilke spiller der kommer til at blive sparet.

Opgøret mellem FC Midtjylland og Nottingham Forest bliver sparket i gang torsdag aften klokken 18.45.
Der er således også godt nyt på skadesfronten for FC Midtjylland.
Læs mere her:

FC Midtjylland
Nottingham Forest












