Ærgerlig Vejle-boss: Ét point rykker for lidt
Vejle Boldklub fik et enkelt point med fra Jysk Park, men det er ikke ligefrem noget, der batter, fortæller Claus Nørgaard.

📍 Campo på JYSK Park
To ting fyldte meget for Vejle Boldklubs cheftræner, Claus Nørgaard, efter mandagens pointdeler mod Silkeborg IF.
Først og fremmest nagede det ham, at at føringen på 0-1 blev sat over styr, og man ikke formåede at lukke kampen.
Dernæst ærgrede det ham, at resultatet i Søhøjlandet betyder, at Vejles situation i nedrykningskampen er status quo.
- Vi gik jo efter tre point, for det er det, der rykker noget i stillingen, men nu har vi ni point op. Før havde vi ti, så det giver os et point. Men vi skal til at skrabe tre point sammen, for det rykker for lidt at få et (point, red.).

- Det er sådan, det er. Det tager vi udgangspunkt i, og så har vi fokus frem mod næste kamp og se, om vi kan strikke en præstation sammen, hvor vi kan få tre point. Det batter lidt mere i stillingen, siger Claus Nørgaard til Campo og den øvrige presse på Jysk Park.
Vejle Boldklub ligger sidst i Superligaen med blot 15 point i 23 kampe.

Silkeborg IF
Vejle Boldklub












