Debutant kan starte inde: Skal bare til VM Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Debutant kan starte inde: Skal bare til VM

Viktor Back er for første gang udtaget til landsholdet, hvor han måske endda kan ende i startopstillingen.

Victor Back, Igor Jesus
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Én af de mange mulige debutanter i Brian Riemers trup til kampen mod Nordmakedonien er Victor Bak.

FC Midtjylland-backen er for første gang blevet kaldt ind til en landsholdssamling, hvilket naturligvis vækker kæmpe glæde.

I et interview med Viaplay bliver den unge midtjyde forholdt, at Stig Tøfting tror, at Bak skal starte inde på venstre back for Danmark. Det forventer hovedpersonen dog ikke selv.

- Nej, det gør jeg ikke. Jeg vil egentlig bare have, at Danmark kommer til VM. Det er selvfølgelig fedt at få debut, men jeg vil bare gerne have, at vi kommer afsted.

Skulle det dog ende med en startplads for den 22-årige, så skal den have fuld hammer.

- Det ville jo være den fedeste drengedrøm at komme til at spille fra start for det danske landshold. Det er noget, jeg ikke havde tænkt, der skulle ske. Så hvis jeg kunne få muligheden for at starte inde, så ville jeg give den hele armen. Men lige nu er jeg egentlig bare glad for at være udtaget.

Den unge debutant, der altså får muligheden for at få landsholdsdebut meget snart, har tidligere repræsenteret Danmarks U17- og U21-landshold. Sidstnævnte spillede han for i november sidste år, da man slog Belarus.

Victor Back, Igor Jesus
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Netop U21-landsholdet har valgt en ung fyr fra Brøndby fra.

Landstræner forklarer: Derfor er Brøndby-komet valgt fra

Mest læste

Notifications

Notifikationer