Riemers nøglevalg afgør Danmarks VM-skæbne Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Riemers nøglevalg afgør Danmarks VM-skæbne

ANALYSE: I morgen udtager Brian Riemer sit landshold, og det er længe siden, en landsholdsudtagelse har været ventet i så meget spænding.

Mads Hermansen Brian Riemer Kasper Høgh
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Om 10 dage spiller Danmark hjemme i Parken mod Nordmakedonien.

Og hvad end man vinder eller ej, spiller man 31. marts mod enten Tjekkiet eller Irland om en VM-billet eller absolut ingenting.

Brian Riemer på den danske sidelinje.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Med et halvt forsvar ude af drift, et afbud fra Kasper Schmeichel og to skrækkelige oplevelser i november mod Belarus og Skotland gør landstræneren sig selv og landsholdet en tjeneste ved at ramme udtagelsen lige i skabet.

Men hvad er de rigtige valg?

Det er ikke nemt at se nu, uanset hvor vigtige, de valg er.

Hvem står på mål?

Mads Hermansen ligner det oplagte bud på målmanden til de to kommende kampe, efter Kasper Schmeichel har meldt fra oven på en periode med sygdom og en plads på bænken.

Danmarks målmand Mads Hermansen under opvarmningen til VM-kvalifikationkampen mellem Belarus og Danmark på ZTE Arena i Zalaegerszeg, Ungarn, torsdag den 9. oktober 2025

Men hvem skal med som tredjemålmand – og kan Riemer se helt bort fra Filip Jörgensen?

Den dansk-svenske målmand har været på banen for Chelsea for nylig, så tanken må i det mindste eksistere.

Det er ikke meget spilletid, de to reserver har fået på landsholdet, hvilket gør valget så meget vigtigere og nervepirrende, nu forsvaret er ombygningsramt.

Hvordan sætter Riemer sit forsvar sammen?

Joakim Mæhle spillede 90 minutter for Wolfsburg i lørdags, og dermed åbner der sig en ny mulighed for landstræneren, når forsvaret skal skrues sammen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er både back-positioner og midterforsvaret med Jannik Vestergaard ude, Andreas Christensen sandsynligvis ude, Patrick Dorgu ude og Joachim Andersen i karantæne i første kamp.

Læg dertil, at Rasmus 'NK' heller ikke er med, og vi har en situation, hvor Brian Riemer har et kæmpe puslespil at lægge.

Er Mæhle eller Bah det rette valg, går landstræneren med de unge italienske løver Oliver Provstgaard og Thomas Kristensen, skal der Superliga-spillere fra FC Midtjylland med?

Det skudsikre valg er svært at få øje på, men landstræneren skal træffe et og få holdet med til VM.

Er der plads til Kasper Høgh?

Offensiven er der, det danske landshold har det bredeste udvalg af potentielle spillere lige nu.

Men kunne det ikke alligevel være fristende at tage Kasper Høgh med trods den tætte trafik af spillere fra større ligaer?

Foto: Fredrik Varfjell/NTB via REUTERS / Ritzau Scanpix

Høgh er i strålende form i Champions League og er den hotte spiller lige nu, og er det ikke lige præcis det, landsholdet har brug for efter skuffelserne i november?

Det er forståeligt, hvis landstræneren ikke har lyst til at lave flere forandringer end højest nødvendigt med alle ændringerne i defensiven, men en varm fod i offensiven må være fristende.

Landsholdstruppen udtages tirsdag.

Mest læste

Notifications

Notifikationer