Pyroteknik: AGF straffet efter pokalbrag
AGF har fået en beskeden bøde for brugen af pyroteknik efter det sidste semifinaleopgør mod FC Midtjylland.

Den afgørende pokalsemifinale mod FC Midtjylland den 8. marts blev en dyr fornøjelse for AGF.
For ikke nok med, at De Hviie glippede pokalfinalen, så har Superligaens førerhold tilmed fået en bøde i kølvandet på opgøret.
Eller, dyrt og dyrt.
Klubben fra Smilets By er nemlig blevet straffet med en beskeden bøde.
Blot 5.000 kroner må AGF nemlig afhænde.
Det fremgår af DBU's sagsarkiv.
Her fremgår det, at AGF bliver straffet for brugen af pyroteknik blandt klubbens fans.
- Dommeren har indberettet, at der i kampens 8. minut blev afbrændt ét stk. pyroteknik, i kampens 24. minut blev afbrændt ét stk. pyroteknik og i kampens 46. minut blev afbrændt ét stk. pyroteknik. Alle afbrændinger skete i AGF’s tilskuerafsnit.

- Fodboldens Disciplinærinstans har vurderet strafværdigheden af de foreliggende tilfælde, og har på den baggrund fastsat sanktionen til en samlet bøde på 5.000 kroner. Fodboldens Disciplinærinstans har ved sanktionsfastsættelsen lagt vægt på antallet af indberetninger vedrørende AGF indenfor de seneste 12 måneder.
Bødens beskedne størrelse skyldes dog formentlig, at der følge kampens dommer blot er tale om tre stykker pyroteknik. Efter den første pokalsemifinale på hjemmebane blev AGF nemlig straffet med en bøde på hele 100.000 kroner.
Kampen mellem FC Midtjylland og AGF ende 1-1, og dermed avancerede Midtjyderne efter deres 0-1-sejr i det første opgør.
FC Midtjylland
AGF












