Chelsea idømt gigantbøde og transferforbud Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Chelsea idømt gigantbøde og transferforbud

Chelsea skal betale næsten 100 millioner kroner i bøde.

Chelseas spillere står samlet inde på banen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det ville være nok til at lægge de fleste danske fodboldklubber i ruiner.

Chelsea skal nok klare sig, men straffen er til at tage og føle på.

Mandag er den kongeblå Premier League-klub nemlig blevet idømt en bøde på intet mindre end 10,75 millioner pund.

Det svarer til 93 millioner danske kroner.

Chelseas spillere står samlet inde på banen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Både Premier League og Chelsea bekræfter bøden på deres respektive hjemmeside.

Foruden den enorme bøde, så er Chelsea også blevet idømt et transferforbud.

For akademiet lyder transferforbuddet på ni måneder ubetinget. For førsteholdet er man sluppet med en betinget straf af et års varighed, men som til gengæld kan udløses de næste to år.

Premier League oplyser, at bøderne skyldes brud på reglerne om finansiel rapportering, tredjepartsinvesteringer og ungdomsudvikling.

De forskellige regelbrud stammer fra tiden med Roman Abramovich som ejer.

Det nye ejerskab fandt flere mistænkelige forhold fra tidligere, som man selv valgte at rapportere.

Mest læste

Notifications

Notifikationer