Poulsen: Dét ville et mesterskab betyde for Aarhus
Jakob Poulsen er udmærket klar over, hvor stort det ville være for AGF at blive danske mestre.

Støvet har ligget længe i pokalskabet i Aarhus.
I 30 år er der ikke blevet tilføjet pokaler til samlingen, der består af fem danske mesterskaber og ni pokaltitler.
Det kan mærkes i Danmarks næststørste by, der hungrer efter snart at kalde sig bedst igen, og det er der en reel chance for, at AGF kan efter denne sæson.
Cheftræner Jakob Poulsen har selv tørnet ud i den hvide trøje som spiller. Men han har også vundet titler med guldduellanterne fra FC Midtjylland. Af den grund ved han særligt godt, hvad det vil betyde for AGF og Aarhus som by, hvis Superliga-trofæet lander i Smilets By.
- Det ville være kæmpe stort for os alle sammen. For hele klubben, for administrationen, for spillerne, for staben, for byen. Det ville være en fuldstændig vanvittig præstation, go så ville det være en sindssyg oplevelse for os alle sammen.

- Det er det, vi spiller fodbold for. For at vinde ting, blandt andet. Det ville da være en stor oplevelse for mig også. Men det ville det for de fleste tror jeg.
- Jeg synes, det var fedt som spiler, og jeg tror også, at jeg ville være fint tilfreds med det som spiller, siger Jakob Poulsen i et interview med Viaplay.
Den 42-årige AGF-cheftræner har vundet det danske mesterskab tre gange og pokaltitlen en enkelt gang. Alle triumfer med FC Midtjylland.
Søndag står AGF over for den første opgave i mesterskabsspillet, når turen går til Haderslev og Sønderjyske.
Her runder en af AGFs helt store profiler en særlig milepæl. Læs mere herunder:

AGF
FC Midtjylland
Jakob Poulsen
Sønderjyske












