18-årig forlod AGF: På tavlen i Holland
Frej Elkjær forlod denne vinter AGF, og allerede nu er han kommet på scoringstavlen i Holland.

AGF bekræftede i starten af februar, at 18-årige Frej Elkjær var blevet solgt til AZ Alkmaar.
Her har den nu tidligere AGF'er allerede spillet fem kampe for Jong AZ, der spiller i anden anden bedste række i Holland.
I den femte kamp for Jong AZ er Elkjær kommet på scoringstavlen for sit nye mandskab, der var bagud 2-0 mod Waalwijk, da Elkjær kort før pausen fik reduceret.
Hos AZ har danskeren fået en kontrakt til 2030, så han har god tid til at forsøge at spille sig på førsteholdet, der holder til i rækken over, Eredivisie.
Det blev aldrig til førsteholdsdebut for Elkjær i AGF, der ellers havde spillet for århusianerne hele sin opvækst.
I forbindelse med salget af Elkjær fortalte talentchefen i AGF således.
- Det er en fin løsning for både os og for Frej, at han kan komme afsted nu, og vi som klub opnår en transfer. Frej har fået en god mulighed i en spændende klub, og vi sender et talent fra AGF ud i Europa, hvilket bliver spændende at følge, og måske det bliver et på gensyn i AGF senere i hans karriere, fortalte talentchef i AGF, Marc Søballe på AGF's hjemmeside.

I AGF har de en voldsomt dygtig skytte fra distancen.

AGF
AZ Alkmaar












