Mange kampe for FCM: Tullberg ser ingen AGF-fordel
Selvom FC Midtjylland fortsat har fokus på tre forskellige turneringer, ser Mike Tullberg det ikke nødvendigvis som en fordel for guldkonkurrenterne fra AGF.

Det bliver et ræs mod titlen mellem AGF og FC Midtjylland.
De to jyske mandskaber har efterhånden sat konkurrenterne af, og med ti kampe igen er AGF fire point foran de danske vicemestre fra det midtjyske.
Men mens AGF har fuld fokus på jagter på det danske guld, har FC Midtjylland fortsat andet at se til.
FC Midtjylland har fortsat en pokalfinale mod FC København og europæiske kampe mod Nottingham Forest i kalenderen - muligvis flere, hvis de formår at sende Premier League-klubben ud af Europa League.
Men selvom FC Midtjylland har flere kampe i kalenderen i foråret end AGF, ser cheftræner Mike Tullberg det ikke nødvendigvis som en fordel for AGF.
Det fortæller han på et pressemøde forud for midtjydernes kamp mod Nottingham Forest torsdag aften.
- Det er fedt at være med i tre turneringer. Så kan vi tale om ulemper og fordele i forhold til, at AGF for eksempel kun spiller én turnering og kan forberede tingene anderledes, mens vi spiller meget, siger Mike Tullberg og fortsætter:
- Vi har en bred trup, og hvis man henter selvtillid og er i et godt flow, så tror jeg, det kan være en fordel at spille mange kampe. Man bliver vant til et højere tempo, så vi har den positive hat på, siger Mike Tullberg ifølge Bold.

FC Midtjylland møder i weekenden FC Nordsjælland, mens AGF møder Sønderjyske. Begge kampe bliver spillet søndag aften.
Læs mere her:

FC Midtjylland
AGF












