Tullberg før EL-brag: Forventer anden tilgang Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tullberg før EL-brag: Forventer anden tilgang

Philip Billing og Mike Tullberg har på et pressemøde forud kampen mod Nottingham Forest.

Mike Tullberg krydser sine arme
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland har ikke været heldige med deres lodtrækning i deres første kamp i knockoutfasen i Europa League.

Her skal ulvene nemlig møde Premier League-holdet Nottingham Forest i ottendedelsfinalen.

Tidligere i Europa League blev det til en 3-2 sejr for Midtjylland og nu skal de to hold mødes igen.

Dengang var det den australske Ange Postecoglou, der stod i spidsen, men nu er det den portugisiske Vitor Pereira.

- Jeg ved, det er det samme hold, men vi forventer måske en lidt anden tilgang fra dem end i den første kamp. Men vores måde at gøre tingene på er den samme, fortæller Mike Tullberg.

Mike Tullberg krydser sine arme
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Nottingham har nogle fantastiske spillere, og vi ved hvilke kvaliteter, de har. Der er et stort pres på dem – også i Premier League – men vi kommer herover med selvtillid og for at gøre vores bedste, tilføjer cheftræneren.

Masser af respekt

Den helt store FCM-profil, Philip Billing, er sikker på, at holdkammeraterne er klar til at gøre deres bedste uanset kampens betydning.

- Jeg tror ikke, der er nogle på holdet, som spiller med frygt. Men selvfølgelig kommer vi med masser af respekt. Vi skal spille op til vores allerbedste, hvis vi vil have noget med herfra, fortæller midtbaneprofilen.

- Det er min første knockoutkamp i Europa i karrieren, men jeg tænker ikke så meget over det. Det er sådanne kampe, man drømmer om som spiller, afslutter han.

Opret en bruger på Campo

FC Midtjylland gæster City Ground torsdag aften, med kampstart klokken 21:00.

Mike Tullberg vil gerne have fremtiden på plads med én af de større profiler.

Læs mere her:

Tullberg vil forlænge med FCM-profil

Mest læste

Notifications

Notifikationer