Vandt pokallodtrækning: Her er FCK’s fordele Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Vandt pokallodtrækning: Her er FCK’s fordele

FC København har en række fordele til pokalfinalen.

FCK's Robert med pokalen.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

At FC København får hjemmebane i Parken er der ikke noget nyt i.

Ikke desto mindre kunne det have været anderledes til lige netop pokalfinalen, som de forsvarende mestre lørdag kvalificerede sig til.

I Oddset Pokalen møder FC København de seneste mange års rivaler fra FC Midtjylland, og mandag blev det offentliggjort, at københavnerne har 'hjemmebane' i finalen.

Men faktisk blev den lodtrækning foretaget allerede imellem de to klubbers to semifinaler mod henholdsvis Viborg FF og AGF. Det bekræfter turneringschef ved Divisionsforeningen, Troels K. Jensen, til Campo.

Foruden at blive nævnt først i kampprogrammet følger der en række mindre fordele, som FC København nu som officielt hjemmehold kan gøre brug af.

Københavnerne får retten til at vælge, hvilket omklædningsrum i Parken, de ønsker at benytte til kampen, ligesom de også frit kan vælge, hvilken spilletrøje, de ønsker at bære.

FCK's Robert med pokalen.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Derudover får FCK mulighed for at vælge, om de ønsker endetribune B eller D til klubbens stemningsskabende fans.

Klubbens mest aktive fans, Sektion 12, holder normalvis til på B-tribunen, og der hersker derfor ikke den store tvivl om, hvordan det valg falder ud, når de involverede parter tirsdag holder et finalemøde.

FCK vinder lodtrækning til pokalfinale

Ifølge pokalturneringens turneringsregler får de to klubber begge 40 procent af finalens nettooverskud, som er summen af alle finalens udgifter og indtægter, herunder tv-honorar og udgifter til leje af stadion.

Den lejeindtægt går til Parken Sport & Entertainment, der som bekendt ejer FC København. Sidste år blev finalen spillet på MCH Arena, men selvom det er FC Midtjyllands hjemmebane, så ejes stadion af Herning Kommune og Messecenter Herning.

DBU og Divisionsforeningen snupper de resterende 20 procent af finale-overskuddet.

Mest læste

Notifications

Notifikationer