Simsir er finaleklar: Mega velfortjent
Asisstkongen synes, at den samlede sejr over AGF var velfortjent.

Søndag aften blev den anden pokalsemifinale afgjort.
Det blev til en sejr på 2-1 samlet til FC Midtjylland over AGF, og skal møde FC København i Parken i pokalfinalen.
De to kampe var tætte, men Superligaens førende assistmager fortæller til Viaplay efter kampen, at det ikke var ufortjent, at ulvene løb med sejren.
Det fortæller Aral Simsir til Viaplay efter kampen.
- Det føles utroligt dejligt. Mega velfortjent, og så er jeg utrolig glad for vores egne og klubbens vegne.

- Jeg synes vi har fuld kontrol i første halvleg, og hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg også, at vi har de fleste chancer. Til sidst synes jeg, at de har mest momentum og kommer frem til nogle chancer.
- Alt i alt, så synes jeg, at det er velfortjent, tilføjer han.
Står et utrolig godt sted
FC Midtjylland er kommet godt fra start i 2026, og nu med en pokalfinaleplads, har ulvene mulighed for at hive de to nationale trofæer hjem i pokalskabet.
- Vi står et utrolig godt sted lige nu og spiller noget virkelig flot fodbold.
- Jeg er rimelig sikker på, at hvis vi fortsætter med det, så skal udfaldet nok blive godt.
Det er Aral Simsirs første pokalfinale, han skal deltage i og det ser han frem til. Det kan han takke hans brasilianske legekammerat Junior Brumado, der med et drøn var med til at få FC Midtjylland på sejrskurs.
Se scoringerne fra pokalsemifinalen herunder:

FC Midtjylland
AGF












