Kæk Arnstad: Skal ikke afsløre taktikken
Nordmanden forventer et svært opgør i den afgørende semifinale.

AGF har ryggen mod muren, når de søndag skal forsøge at spille sig i pokalfinalen.
De Hviiie tabte den første semifinale med 0-1 i Aarhus, og dermed venter der altså en svær opgave på MCH Arena, hvis AGF skal gøre sig forhåbninger om en pokalfinale til maj.
Og AGF's Kristian Arnstad erkender, at det bliver svært, men taktikken vil han ikke afsløre.
Til Viaplay før kampen fortæller den norske profil, at AGF-holdet skal holde fokus på sig selv.
- Selvfølgelig bliver det en svær kamp. Det er to gode hold, som ønsker at vinde. Vi skal have fokus på os selv, og gøre alle de ting, vi er bedst til.
- Hvis vi leverer en god kamp, så vinder vi.

Eftersom AGF tabte det første opgør, er de nødsaget til at komme på scoringstavlen, hvis det ikke skal blive til et pokalexit i semifinalen.
Men nordmanden er ikke meget for at fortælle, hvad holdet har talt om, at de skal gøre anderldes.
- Nu skal jeg ikke stå her, og afsløre vores taktikker, siger han og fortsætter:
- Men det kommer ikke til at blive så meget anderledes end det, vi har gjort i de andre kampe. Vi ved, at vi er gode nok til at score mål mod dette hold, så det bliver en fin kamp, siger han til Viaplay.
Taktikken har dog ikke ændret sig, bare fordi AGF er nede med et mål, fortæller Arnstad slutteligt.
- Selvfølgelig ønsker vi at score flere mål. Sidste gang scorede vi ikke imod dem. Måske det bliver en lidt mere åben kamp, så vi glæder os rigtigt meget.
- Vi skal angribe kampen som alle andre. Vi ønsker at vinde, så det bliver en fed kamp. Forhåbentlig får vi scoret nogle mål, siger han afslutningsvist.

Kristian Arnstad
FC Midtjylland
AGF













