Det her skal AGF modbevise i guldjagten
AGF kommer i slutspillet med det stærkeste hold i 30 år, men man har stadig én altafgørende ting, man skal bevise i guldjagten.
FC København
FC Midtjylland
AGF
Brøndby IF1-1-8.
2-2-6.
4-4-2.
0-4-6.
3-1-6.
Sådan lyder AGF's statistik i slutspillene i de seneste fem år.
Den sæson med det grimme nul ud for antallet af sejre var AGF tæt på at rykke ud af Superligaen.
4-4-2'eren er Uwe Röslers debutsæson, hvor man på flot vis spillede sig op i slutspillet, og de tre resterende slutspil taler vel deres eget, tydelige spørgsmål i forhold til, hvordan AGF klarede sig, da modstanden var hårdest og forventningerne størst.
Se FCM og FCK
Efter at have set AGF i aktion adskillige gange i sæsonen er jeg ret sikker på, 'GF får et fornuftigt slutspil.
Holdet er bedre end set i flere årtier, skader er der relativt få af, og man har gennem hele grundspillet bevist, man spiller lige op med og overgår de andre traditionelle tophold, minus FCM.
Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke tilbage på dengang, FC København og FC Midtjylland hver især skulle knække koden og lære at vinde titler.
FCK hyrede Roy Hodgson, der sammen med Niels-Christian Holmstrøm og Carsten V. Jensen satte strøm til butikken og for alvor lærte både at vinde mesterskaber og komme i Europa, da Ståle Solbakken blev cheftræner.
I FC Midtjylland tabte og tabte og tabte man i klubbens første 15 år.
Hver gang, der var noget på spil i toppen af tabellen eller en pokalfinale eller Europa-knockoutkamp, knækkede FCM.
Det er glemt i dag, hvor stort et taber-ry midtjyderne havde i mange år, indtil klubben med Glen Riddersholm på trænerbænken og Claus Steinlein, Rasmus Ankersen og den nye ejer Matthew Benham fik fart på det FC Midtjylland, vi kender i dag.
Det tager tid
AGF har Superligaens mest erfarne hold målt på gennemsnitsalder, og med et par tidligere FCM-folk og Felix Beijmo på holdkortet har man også et par spillere, der rent faktisk har vundet mesterskaber.
Læg dertil, at fodbolddirektør Carsten V. Jensen også kender gamet fra FC København og Brøndby IF.
Hvis det bare var så nemt at transplantere over.
Men notoriske mesterklubber verden over vil fortælle jer, at det både er en kunst og noget, der er benhårdt at lære og bevare, når man skal over den hurdle det er at vinde det første mesterskab og så det næste.
Det er 40 år siden, AGF vandt DM, og at man er en af dansk fodbolds mest vindende klubber betyder ikke, det at vinde titler bor i væggene, som det trods alt stadig gør i FC København (se hæderlige Europa-præstationer i en skræk-sæson) og i fuld flor i FC Midtjylland.
Derfor er det også letsindigt at tro, AGF har en fordel på erfaring frem for et langt yngre FCM-mandskab, hvor en stor del af spillerne var med til at vinde DM i 2024 og har trænere og ledere hele vejen rundt om sig, der har flere guld-triumfer og slutspurts-skuffelser med sig i karrieren.
Dette AGF-hold har en bedre mulighed for at bryde gennem muren end noget hold siden de par AGF-årgange for 30 år siden, der vel var lige så talentfulde som det nuværende mandskab.
Men det er en kunst at vinde og at præstere, når man har alle øjne på sig, og med de seneste års slutspil in mente er det rimeligt at vente spændt på, om AGF nu også har det i sig.
Tegnene er positive, men det skal bevises på banen, og næste strømpil får vi i aften, når guldduellanterne mødes til pokalsemifinale i Herning.
