Før AGF-brag: Kvaliteten på vores hold er bedre Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Før AGF-brag: Kvaliteten på vores hold er bedre

Hvem er stærkest i søndagens pokalbrag i Herning og den guldkamp, der følger?

AGF FCM Cho Gue-sung
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Herning

Det er snart otte måneder siden, Superliga-sæsonen begyndte, og med mindre der sker store omvæltninger i slutspillet, skal guldet placeres mellem AGF og FC Midtjylland.

De to jyske klubber har i ligaen været de klart stærkeste mandskaber over tid.

Og mens der venter to gulddueller i Herning og Århus 20. og 26. april, kommer der allerede en styrkeprøve søndag aften.

Her spiller AGF og FC Midtjylland på MCH Arena i Herning, hvor FCM er favorit til at avancere til pokalfinalen efter 1-0 i første kamp i Århus.

FC Midtjyllands Cho Gue-sung er et af de offensive våben, cheftræner Mike Tullberg har til rådighed, og mens han har respekt for AGF, er den sydkoreanske landsholdsspiller ikke i tvivl om, hvordan han ser styrkeforholdet.

- AGF er et virkelig stærkt hold. Jeg mener, kvaliteten på vores hold er bedre. De er også stærke, men vores hold er endnu bedre, siger Cho Gue-sung til Campo.

AGF FCM Cho Gue-sung
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Vi skal slå dem i ligaen, i pokalen, over det hele. Men de er godt kørende, så det bliver vigtigt på søndag. Slår vi dem der, tror jeg, det kommer til at gå godt.

Hvis I vinder på søndag og kommer i pokalfinalen, kan I vel også tage den selvtillid med jer ind i ligaen?

- Ja, det er starten.

Vil ikke skue frem

Angriberen og hans holdkammerater har haft en uge til at forberede sig til pokalkampen, hvor de meget gerne skal avancere.

I finalen skal de så møde enten Viborg eller FC København.

Opret en bruger på Campo

Men udsigterne til kampe om én og to måneder og de direkte dyster med AGF kommer ikke til at fylde her og nu for Cho Gue-sung.

- Som jeg har sagt, så siger træneren, at vi ikke kigger på tabellen. Vi fokuserer kun på næste kampe og måske næste uge.

- Vi kommer ikke til at gå op, om vi taber og de [AGF] vinder i en runde, eller vi vinder og de taber.

- Uanset hvad fokuserer vi kun på vores egne kampe. Det er det vigtigste, sige Cho Gue-sung.

Du kan se hele kampprogrammet i Superligaen her.

Forårets Superligaprogram officielt på plads

Mest læste

Notifications

Notifikationer