Komet ‘mærkede noget’ mod OB: Det er status
Sønderjyskes cheftræner, Thomas Nørgaard, er optimistisk omkring tre spillere, der på det seneste har døjet med skavanker.

📍 Campo i Haderslev
Sønderjyske har gang i en stor sæson.
Holdet fra Haderslev skal spille mesterskabsspil og ligger aktuelt nummer tre i 3F Superligaen.
I sidste weekend rundede sønderjyderne et fremragende grundspil af med en 1-0-sejr over OB, men sejren kom ikke uden omkostninger.
Sønderjyske-cheftræner Thomas Nørgaard fortæller til Campo, at Olti Hyseni efter kampen døjede med en mindre skade.
Hyseni er dog ikke den eneste spiller, der i de seneste dage har tilbragt ekstra tid på briksen.
- Olti (Hyseni, red) mærkede en lille bitte smule, da han kom ind mod OB.

- Status er egentlig ganske fornuftig. Vi fik et par små skader på [Tobias] Klysner og på Dalton [Wilkins] for et par uger siden op til Brøndby-kampen, og den er de stadig i deres 'return to play' på, siger Nørgaard.
Cheftræneren er dog optimistisk i forhold til de tre spilleres tidshorisont.
- Jeg regner med, at langt de fleste af dem er klar til at give fuld power fra mandag igen.
- Klysner og Dalton mangler stadig lidt, og så har vi en enkelt langtidsskade i forhold til Runar, som har været ude med det korsbånd i noget tid efterhånden, og som vi ved har længere udsigter end de andre, siger han.
Sønderjyske har to point ned til Brøndby IF på fjerdepladsen i Superligaen.

Brøndby IF
Lille
OB
Sønderjyske












