Brøndby bliver kongemager i Superligaens guldræs Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby bliver kongemager i Superligaens guldræs

Brøndby IF kommer til at spille en afgørende rolle i guldkampen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvad har Moderaterne og Brøndby IF tilfælles?

Superligaens afsluttende kampprogram er netop blevet offentliggjort.

Og er der noget, der falder i øjnene, så er det de to sidste runder, hvor mesterskabet meget vel kan blive afgjort.

Ligesom Moderaterne ifølge flere politiske analyser har udsigt til at blive kongemager og stå med afgørende mandater i regeringsforhandlingerne i forbindelse med det nuværende folketingsvalg, så har Brøndby IF også udsigt til en stor rolle i Superligaens guldkamp.

Der hersker nemlig næppe nogen tvivl om, at guldet med al sandsynlighed skal til enten Aarhus eller Herning/Ikast-området.

Aktuelt topper AGF Superligaen med fire point ned til FC Midtjylland, mens midtjyderne har 10 point ned til Sønderjyske på tredjepladsen forud for slutspillet.

Og skal der fortsat kæmpes om guld i de to sidste runder af Superligaen, bliver det med Brøndby i en hovedrolle.

I næstsidste spillerunde tager Brøndby nemlig imod AGF på hjemmebane.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Som om det ikke var nok, så går turen til MCH Arena i Herning i den sidste spillerunde for Brøndby.

Der er endnu ikke fastsat dato eller kamptidspunkt for de to sidste spillerunder af Superligaen. Det gøres først, når weekendens pokalsemifinaler er afgjort.

Du kan se kampprogrammet for Superligaen 2025/26's slutspil her:

Forårets Superligaprogram officielt på plads

Mest læste

Notifications

Notifikationer