Her gjorde FCM ondt på AGF: – Kan vi ikke gøre noget ved
På et punkt gjorde FC Midtjylland særligt ondt på AGF i det første pokalsemifinaleopgør.

📍 Campo på Fredensvang
Søndag skal AGF til Herning for at hente en sejr. For i det første semifinaleopgør i Oddset Pokalen sejrede FC Midtjylland med 1-0.
Det skete i en kamp, hvor ulvene, ifølge AGF-cheftræner Jakob Poulsen, gik hårdt til AGF'erne, uden at FCM for alvor blev straffet for det tidligt nok.
En sådan taktik er en hovedpine for Poulsen, der ikke ser nogen måder, AGF'erne kan stoppe de store FCM'ere. Det fortæller han til Campo og den øvrige presse ved AGFs træning.
- Det (FCMs taktik, red.) kan vi ikke gøre noget ved, jo. Hvis de vælger at stoppe os på samme måde, som de lykkedes med i den første kamp, det er svært at gøre noget ved, for hvis de bare trækker en ned, når man er forbi. Det kan vi ikke gøre noget ved.
- Det er jo klart, at vi skal være bedre til at gøre dommerne opmærksomme på det lidt tidligere, så der ikke går 70 minutter, før man får det første gule kort
- Men ellers er det jo vilkårene. Jeg tror, at vi skal kigge på os selv, og så skal vi gå og kigge lidt efter de muligheder, hvor vi synes, at vi kan gøre ondt på dem, siger Jakob Poulsen.

Var ikke dygtige nok
AGF-cheftræneren erkender dog også, at mulighederne var der for hjemmeholdet.
Men de hviie var bare ikke dygtige nok, og det lukrerede FC Midtjylland på.
- Vi så nogle af tingene, synes jeg, i den første kamp, hvor vi faktisk havde de muligheder, der skulle til. Vi var bare ikke dygtige nok til at putte den ind over stregen, hvis vi skal være helt ærlige. Eller lige at få spillet den rigtige aflevering eller få lavet den rigtige afslutning.
- Det var jo en kamp, hvor jeg egentlig synes, at vi havde optræk til mere, end de havde. Men de scorede lidt ud af ingenting igen.
Returopgøret mellem FC Midtjylland og AGF spilles på MCH Arena på søndag med kampstart kl. 18:00.
I den anden semifinale står FC København og Viborg over for hinanden, og her er løverne meget bevidste om betydningen af pokalturneringen for deres vedkommende.
Læs mere herunder:

AGF
FC København
FC Midtjylland
Jakob Poulsen












