Dalsgaard forklarer: På ét punkt er Aarhus anderledes
I Aarhus italesætter man i høj grad, hvor vigtig Pokalturneringen er. Det har Dalsgaard ikke oplevet i sine andre klubber

Henrik Dalsgaard har prøvet meget i sin fodboldkarriere.
Den 36-årige har spillet 27 landskampe, og har også vundet både Superligaen og Pokalturneringen to gange hver.
Nu drømmer forsvarsgeneralen om at gøre det i Aarhus.
- Jeg er i AGF, og spiller generelt fodbold, for at få så mange titler som overhovedet muligt, så jeg går efter det, der er muligt, fortæller Henrik Dalsgaard til Viaplay.
Der er dog én ting, der er anderledes i Aarhus, i forhold til Aalborg og Herning, hvor Dalsgaard også har spillet.
- Det er det første sted (hvor han har spillet, red.), hvor det bliver italesat så meget, at pokalen har en enormt stor betydning. Vi har godt vidst det i de andre klubber også, men her bliver det virkelig italesat - også fra fansene.
I Danmark har Henrik Dalsgaard, udover AGF og barndomsklubben Møldrup/Tostrup IF, repræsenteret AaB og FC Midtjylland.
AGF er bagud 0-1 mod FC Midtjylland efter første kamp i pokalsemifinalen. Returopgøret på MCH Arena fløjtes i gang søndag klokken 18.
Du kan se hele interviewet med Henrik Dalsgaard i videoen øverst i artiklen.

En udlejet AGF'er er i storform.

AaB
AGF
Danmark
FC Midtjylland












