Tullberg så klar BIF-udvisning: Den er klokkeklar
FCM-lejren forstår ikke, hvordan Emmanuel Dennis undgik rødt kort i søndagens topkamp.

FC Midtjyllands spillere og stab var målløse.
Hvordan kunne Emmanuel Dennis ikke blive smidt ud for den?
Selv om angriberen også i langsom gengivelse så ud til entydigt at gå efter bolden, var foden og benet meget højt oppe omkring Elias Olafssons ansigt og overkrop.
Og at der ikke blev givet et rødt kort i situationen forstod FCM-cheftræner Mike Tullberg efterfølgende intet af.
- Nej, altså der er klokkeklart rødt kort.
- Hvis du ikke får rødt kort, så ved jeg simpelthen ikke, hvornår der skal give sig rødt kort, siger Mike Tullberg.

- Men igen, vi kan stå og snakke om dommerne, og vi kan lade være, men ja, jeg synes, der er klart et rødt kort, og så skal vi ikke bruge mere tid på den.
Det er jo ikke dommeren, der spiller en anden halvleg, som vi gør der selv.
Men der fylder uge efter uge for jer hver gang, og der var jo også nogle ting i efteråret. Er det ikke ved at være irriterende?
- Jo, men det er præmissen, og så må man jo kunne være i det på en eller anden måde. Men det er klart, når I spørger mig til situationen, så siger jeg, at der er klart rykker.
Se episoden øverst i artiklen.
Elias Olafsson var ligesom sin cheftræner meget overrasket over, at Brøndby endte kampen med 11 spillere på banen.
Læs mere her:

FC Midtjylland
Mike Tullberg












