Neestrup erkender krise: – Det bliver pinligt Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2026

Neestrup erkender krise: – Det bliver pinligt

Jacob Neestrup lægger ikke fingrene imellem, når det kommer til kritikken af ham selv og FC København som klub.

Jacob Neestrup på FCK's træningsanlæg.
Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2026

📍 Campo i Parken

Der bliver kigget dybt i et spejl eller to i København mandag morgen.

Her vågner københavnerne nemlig op til den første dag i FC Københavns klubhistorie, hvor klubben har misset et mesterskabsspil.

En af dem, der formentlig kommer til at se sig allermest i spejlet, er den eneste FC København-cheftræner, der har misset et mesterskabsspil, og allerede søndag aften efter 1-2-nederlaget til Randers FC har Jacob Neestrup taget hul på selvrangsagelsen.

- Det her har ikke været et hold i krise. Det har været en klub i krise.

- Det bliver pinligt at gå langs Peter Bangs vej i morgen, som jeg plejer. De næste par dage bliver hårde. Foråret bliver hårdt; At FC København ikke skal spille i mesterskabsspillet, siger Neestrup til den fremmødte presse i Parken søndag aften.

Hvis den 37-årige cheftræner skal pege på én positv ting ovenpå det, der må betegnes som en af de største sportslige nedture i klubbens snart 34-årige historie, så er han ikke i tvivl om, hvor fingeren skal rettes.

Jacob Neestrup på FCK's træningsanlæg.
Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2026

- Det der peger frem er, at vi har fået sådan et rap over nallerne, og det skal selvfølgelig analysere til bunds.

- Vi ved allesammen, hvad vi har at jagte i pokalturneringen, og det er selvfølgelig det, det handler om nu; At række ud efter noget, som også kan have positive konsekvenser den kommende sæson, lyder det fra Neestrup med henvisning til FCK's pokalsemifinale.

FC København gæster lørdag Viborg FF til returopgøret i semifinalen, hvor de har en 2-1-sejr på hjemmebane med fra det første opgør.

Mest læste

Notifications

Notifikationer