AGF-stjerne klar til guldduel: Sindssygt fedt Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-stjerne klar til guldduel: Sindssygt fedt

Der venter en guldduel af dimensioner i slutspillet mellem FC Midtjylland og AGF.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF begyndte 2026 med at ligge fire point foran FC Midtjylland i Superliga-tabellen.

Nu er der spillet fire kampe, grundspillet er slut, og dermed er seks hold klar til slutspil i toppen og seks andre i bunden.

Og AGF og FC Midtjylland?

De ligger igen med fire point mellem sig, efter AGF vandt en tæt kamp i Vejle 2-1, mens FCM måtte nøjes med 0-0 mod Brøndby IF.

Meget tæt

Den er de irriterede over i Herning og glade for i Århus, og AGF-målmand Jesper Hansen glæder sig enormt til den guldduel, alle nu kan se venter i marts, april og maj.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Jo, det er vi måske [favoritter] i nogle uger. Forhåbentlig kan vi holde dem bag os. Det kommer nok til at blive rigtig tæt, det kan godt ændre sig i nogle runder, hvem der ligger nummer et. Men vi håber, vi kan holde dem bag os. Vi skal bruge alt det momentum, vi har nu, til at gå ind i mesterskabsslutspillet og holde dem bag os, siger Jesper Hansen i et interview med Viaplay.

AGF har spillet to gange uafgjort med FC Midtjylland i grundspillet og tabte for et par uger siden i pokalen hjemme i Århus med 0-1 til FCM i en helt lige kamp.

Jesper Hansen interviewes efter AGF-træning på Fredensvang.
Foto: Tobias Thomasen.

Og tæt forventer Jesper Hansen også, det bliver i de kommende måneder.

- Vi tror på det og har vist, vi har gjort det rigtig godt over 22 runder. Nu skal vi fortsætte det i de sidste 10, og det bliver nogle sindssygt fede kampe. Det bliver også bedre nu, når vejret bliver bedre, det bliver superspændende i Superligaen de sidste ti runder, siger Jesper Hansen.

Du kan se hele interviewet med Jesper Hansen i toppen af denne artikel.

Læs også også om, hvem der er favoritter på tv-stationerne, når der vælges Superliga-kampe.

Eksklusivt: Brøndby og FCK er TV’s darlings

Mest læste

Notifications

Notifikationer