Cooper tager FCM-point med glæde: Sværeste kamp i min karriere
Brøndbys cheftræner Steve Cooper var fint tilfreds med, at Brøndby kom fra MCH Arena med et point mod FC Midtjylland.

📍 Campo på MCH Arena
Opgøret mellem FC Midtjylland og Brøndby IF søndag aften endte uden mål og dermed også med en pointdeling.
De to mandskaber bød sig til undervejs i begge ender, men ingen af mandskaberne formåede i sidste ende at tage de tre point.
Trods fire kampe uden mål og fortsat ingen sejr i 2026 var Steve Cooper tilfreds med at kunne tage fra Herning med et point i bagagen.
At spille med FC Midtjylland er nemlig hård kost, forklarer den walisiske Brøndby-cheftræner efter kampen til Campo og den øvrige presse.
- Hvis jeg skal være ærlig, var det her nok den sværeste kamp for mig at forberede mig til som træner. For dødbolde, ligemeget om det er frispark, hjørnespark eller indkast, FC Midtjylland gør en dyd ud af det, og det respekterer jeg virkelig. Det er ikke nemt at dæmme op for, siger Steve Cooper efter kampen mod FC Midtjylland.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Selvom Brøndby nok engang måtte gå fra banen uden at putte bolden i kassen, var Cooper glad. fordet udtryk, han så fra sit mandskab.
Brøndby-træneren havde også svært ved at komme udenom Elias Olafsson, der gjorde livet surt for gæsterne i flere situationer.
- Vi viste glimt af kvalitet, men bare ikke i de sidste momenter, hvor bolden skulle ind. Men vi var oppe imod en top-målmand, så det vejer selvfølgelig også ind, siger Steve Cooper til Campo og den øvrige presse efter remisen i Herning.
Brøndby er nummer fire i Superligaen efter henholdsvis AGF, FC Midtjylland og Sønderjyske.
Med i mesterskabsspillet kom ærkerivalerne fra FCK dog ikke, og det var der blandede meninger om i Brøndby-lejren efter kampen mod FCM.
Læs mere her:


FC Midtjylland
Brøndby IF












