Brøndbys vilde måltørke vil ingen ende tage: Uforløst i Herning Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndbys vilde måltørke vil ingen ende tage: Uforløst i Herning

Brøndby IF’s uimponerende måltørke fortsatte søndag aften, hvor FC Midtjylland tabte terræn i toppen. Læs Campos Konklusion her.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på MCH Arena

Brøndbys måltørke fortsatte, mens FC Midtjylland tabte vigtige point i topstriden med AGF.

Topopgøret mellem ligaens nummer to og nummer tre endte 0-0 og blev på ingen måder det velansete brag, der var lagt op til - i hvert fald ikke spillemæssigt.

Undervejs var der dog et par overraskende valg i startopstillingerne og en anden halvleg med stor infight og tænding.

Læs Campos Konklusion herunder.

| MCH Arena | 1 mar 2026-17.00
FC Midtjylland
v v v v v
- : -
Brøndby IF
t t u t u

Højdepunktet

Som oftest er det ikke de offensive spillere, der løber med rosen efter en kamp, der ender 0-0.

Det blev bestemt heller ikke tilfældet i dag, men derimod var både Elias Olafsson og Patrick Pentz velspillende, og de var begge stærkt involveret i, at opgøret endte målløst.

Brøndby fik undervejs i anden halvleg testet den islandske målmand ad flere omgange, og Brøndbys målkvaler fortsætter derfor ufortrødent. Det er nu næsten 400 spilminutter, siden Coopers mandskab sidst kom på tavlen.

En stor redning fra Pentz i den anden ende i overtiden endte dog med at være pointgivende for gæsterne.

Nedturen

Dario Osorio var helt ved siden af sig selv for FC Midtjylland.

Den chilenske stjerne forsøgte sig flere gange fra distancen, men hvor han tidligere har ramt den lige i røven, blev dagens skudforsøg særdeles slatne og uden problemer for Patrick Pentz i Brøndby-målet.

I anden halvlegs start kom chilenerens af og til tvivlsomme arbejdsiver til udtryk efter en kluntet sammenstød med holdkammerat Junior Brumado.

Herefter stod Osorio helt stille, mens Brøndby forsøgte at stikke kontrakniven ind.

Osorio fik store, store roser efter storsejren mod Silkeborg, men efter denne præstation bliver han nok ikke fremhævet af Tullberg i omklædningsrummet.

Osorio-video gik viralt: – For hård ved ham

Overraskelsen

Wow, Mads Bech Sørensen!

Den midtjyske kaptajn var i ugens løb tilbage i så godt som fuld træning, men at han ligefrem valsede direkte ind i startopstillingen? Det er dybt imponerende.

D. 10 februar blev Mads Bech Sørensen meldt ude af spil de næste 4-6 uger, så at han allerede er klar til at spille med fra start er en kæmpe gevinst for FC Midtjylland i jagten på guldet.

Måske kan FCM-kaptajnen nu også alligevel være i spil for Brian Riemer og landsholdet, der for alvor er ramt på stopperpladserne til skæbnekampen mod Nordmakedonien sidst i marts?

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det holder Campo øje med

Daniel Wass har ikke været blandt Steve Coopers foretrukne fra start i 2026 - indtil søndag i Herning.

Efter en halv times indhop mod Sønderjyske i sidste weekend var det endelig blevet tid for Brøndby-veteranen at starte blandt Coopers udvalgte 11.

Det kunne dog godt tyde på, at Daniel Wass er i gang med sit sidste forår som profil i Brøndby IF.

Spillerkontrakten udløber til sommer, og for nuværende er en beslutning om at fortsætte samarbejdet ikke truffet.

Om alt andet bliver det dog spændende at se, hvilken rolle Daniel Wass så kommer til at indtage i Brøndby. De to parter har nemlig indgået en aftale om, at samarbejdet fortsætter, når Wass slutter karrieren, men hvad mon det bliver som?

Det får vi måske først svar på efter mesterskabsspillet.

Læs mere om Superligaen her:

Sådan kan Franculino slå Superligaens transferrekord

Mest læste

Notifications

Notifikationer