Brøndby reagerer: Fordømmer hærværk og kritiserer FCM Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby reagerer: Fordømmer hærværk og kritiserer FCM

I et skriftligt svar til Campo reagerer Brøndby IF på hærværket på MCH Arena begået af klubbens fans.

Brøndby-fansene flager
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et hegn foran udebaneafsnittet på MCH Arena stjal opmærksomheden søndag aften.

For forud for kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF valgte en gruppe Brøndby-fans at fjerne et hegn, der var sat op foran udebaneafsnittet.

FC Midtjylland har efterfølgende sat spørgsmålstegn ved, hvordan den pågældende gruppe fans på forhånd kendte til hegnet – og hvilket værktøj der skulle bruges for at fjerne det.

Campo har rakt ud til Brøndby IF’s kommunikationschef, Søren Hanghøj, der tager klar afstand fra hærværket. Samtidig retter han kritik mod de forhold, udebanefansene blev mødt af i Herning.

- Selvtægt er sjældent den rigtige vej at gå, og det er selvfølgelig også gældende her.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Når det er sagt, har man i min optik et ansvar for som vært at stille et udebaneafsnit til rådighed, hvor det rent faktisk også er muligt at se den kamp, man har kørt flere hundrede kilometer og spenderet mange penge for at se. Uden at et flere meter højt hegn ødelægger udsynet, lyder det fra Brøndby-kommunikationschefen.

Kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby sluttede 0-0.

Læs FC Midtjyllands reaktion på hærværket her:

FCM efter hærværk: Kun Brøndby vidste det

Mest læste

Notifications

Notifikationer