Brandvarm FCM’er månedens spiller i Superligaen
Efter en flot februar måned er Aral Simsir blevet kåret til månedens spiller i Superligaen.

Aral Simsir ligner allerede nu et godt bud på forårets profil i Superligaen.
Siden vinterpausen har Midtjylland-profilen været brandvarm på det FC Midtjylland-hold, som efterhånden ligner det bedste bud på en kommende dansk mester.
Og nu er offensivspilleren blevet belønnet for sine fine præstationer siden opstarten.
Han er nemlig blevet kåret til månedens spiller i Superligaen i februar.
Det er første gang, at Aral Simsir vinder prisen.
Og det har da også været en flot februar måned for Simsir.
I det første opgør efter vinterpausen scorede offensivspilleren i FCM's 2-1-sejr og FC København.
Siden fulgte et opgør mod OB, hvor den tyrkiske landsholdsbobler ikke kom på måltavlen, men det tog han hævn for i lokalopgøret mod Silkeborg IF.
Han var Simsir nemlig her, der og alle vegne, og kunne ved slutfløjt bryste sig af to scoringer og to assister i Ulvenes 0-4-nedslagtning af Silkeborg.

Aral Simsir er den tredje FC Midtjylland-spiller, der vinder prisen som månedens spiller i Superligaen. Tidligere har både Franculino og Philip Billing vundet prisen.
Med sine to assister imod Silkeborg har Aral Simsir tilmed bragt sig tæt på en flot rekord i Superligaen.
Det kan du læse mere om herunder.

FC Midtjylland












