Vild dansk triumf: Transferkapløb i BIF, AGF og FCK! Fotos: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix, Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Vild dansk triumf: Transferkapløb i BIF, AGF og FCK!

ANALYSE: Med torsdagens resultater i Europa bliver det ekstra attraktivt at vinde DM-guld i maj 2027.

AGF FCK FCM BIF transfers CL
Fotos: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix, Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Har du også spekuleret over, hvorfor Brøndby hentede så mange spillere til i vinter?

Hvad gør FC København og FC Midtjylland på sommerens transfermarked, når der skal henholdsvis forstærkes efter en skuffende sæson og i FCM's tilfælde erstattes solgte superstjerner?

Og kan AGF igen i næste sæson støbe et stærkt hold, der spiller med om de øverste pladser?

Sandsynligvis kommer Superligaens topklubber til at tage sommerens transfers og bygningen af næste sæsons hold særdeles alvorligt, efter det er blevet endnu mere attraktivt at vinde mesterskabet.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hvor mesterholdet her i sommeren 2026 træder ind i anden runde af Champions League-kvalifikationen, mens toeren får en Conference League-billet, bliver det nu langt sjovere med Europa-briller på at vinde DM i 2027.

For med torsdagens resultater, hvor Cypern mistede Omonia Nicosia i Conference League, er dansk fodbold matematisk sikker på at ligge minimum nummer 14 på UEFA-ranglisten efter denne sæson, hvor plads-fordelingen til Europa-turneringerne 2027/28 afgøres.

God adgang i Champions League

Som 14'er er Danmark sikret, at mesterholdet skal spille i sidste og afgørende playoffrunde, hvilket altså sender mesterholdet i Champions Leagues ligaspil med en sejr, mens et nederlag i playoffrunden giver adgang til Europa League.

Og næsten lige så vigtigt får Superliga-toeren også adgang til Champions League-kvalifikationen i den såkaldte League Path, hvor man møder andre ikke-mesterhold. Her træder den danske toer ind i anden kvalifikationsrunde, hvilket gør det svært at komme i Champions League men giver hæderlige chancer for Europa League eller Conference League.

Pokalvinderen træder ind i tredje runde af Europa League-kvalifikationen, mens nummer tre i ligaen og vinderen af Superligaens Europa-playoff skal slå sig vej gennem Conference Leagues kvalifikation.

FCK skal genrejses, hvilket givetvis kommer til at ske blandt andet via sommerens transfermarked. Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2026

Strategisk gør ændringen i Europa-adgang det særdeles attraktivt for danske topklubber at række ud efter både DM men også andenpladsen.

Det kan vise sig at være en livline for Europa-ambitiøse Brøndby IF og klubbens amerikanske majoritetsejer Global Football Holdings, og for et lige nu kriseramt FC København, der med en god UEFA-klubkoefficient har fornuftige chancer i hvad end kvalifikationsturnering, man måtte ende i i 2026 og 2027.

Danmark er lige nu nummer 13 på UEFA-ranglisten efterfulgt af Norge, der har Bodø/Glimt med i Champions League, mens FC Midtjylland senere i dag lærer sin Europa League-modstander at kende.

Mest læste

Notifications

Notifikationer