Tre måneder ude: Her er status på FCM-stjernen Franculino FC Midtjyllands Dju Franculino, sammen med Mikel Gogorza, efter han har siret til 3-0 under Europa League-kampen mellem FC Midtjylland og Celtic FC på MCH Arena i Herning torsdag den 6. november 2025.

Tre måneder ude: Her er status på FCM-stjernen Franculino

Tiden nærmer sig så småt for, at de unge FCM-profiler Franculino og Mikel Gogorza igen kan træne fodbold.

FC Midtjyllands Dju Franculino, sammen med Mikel Gogorza, efter han har siret til 3-0 under Europa League-kampen mellem FC Midtjylland og Celtic FC på MCH Arena i Herning torsdag den 6. november 2025.

📍 Campo i Herning

Det er snart tre måneder siden, Franculino fik en semi-alvorlig muskelskade i Superliga-kampen mod Viborg FF.

Den kamp spillede FC Midtjylland uafgjort, men skaden til Franculino var den værste nyhed den dag.

Franculino havde fået en knæskade, han stadig døjer med, men for et par uger siden lagde FC Midtjylland selv et opslag på Instagram under titlen 'Back in Training' med Franculino på træningsbanen med en bold og i fysisk træning.

Landsholdspause

Og pilen peger den rette vej for Superliga-topscoreren, selv om der stadig skal lidt tålmodighed til fra FCM-fansene og holdkammeraterne, før Franculino og Mikel Gogorza, der har en lignende tidshorisont med sin skade, er klar.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Tiden går jo, og så er der jo kortere tid til, at de kommer tilbage, siger FCM-cheftræner Mike Tullberg.

- Jeg bruger tiden på dem, jeg har til rådighed, og det har jeg ikke haft med de to i lang tid.

- Der kommer til at gå nogle uger, før de kan være med omkring holdet. Så lige nu er det ikke noget, vi bruger tid på, siger Mike Tullberg.

- Jeg tror, vi skal hen omkring landsholdspausen, før vi kan begynde at snakke om de to, siger FCM-cheftræneren med henvisning til landskampene i slut-marts, hvor Danmark skal forsøge at kvalificere sig til VM.

FC Midtjyllands Dju Franculino, sammen med Mikel Gogorza, efter han har siret til 3-0 under Europa League-kampen mellem FC Midtjylland og Celtic FC på MCH Arena i Herning torsdag den 6. november 2025.

FC Midtjylland hentede i vinterens transfervindue Mikael Uhre og Junior Ze som forstærkninger, der dækker samme positioner og roller som de to skadede FCM-profiler.

Franculino var før skaden en af de mest eftertragtede spillere i Superligaen, og der er god grund til at tro, han bliver det igen til sommer, hvis han er kommet tilbage i god fodboldform.

Læs mere om det økonomiske spil om Franculino her:

Sådan kan Franculino slå Superligaens transferrekord

Mest læste

Notifications

Notifikationer