Forest venter: FCM’s El-ottendedelsfinaler fastlagt
Det står nu klart, hvornår FC Midtjyllands kampe mod Nottingham Forest i Europa League skal spilles.

FC Midtjylland skal i næste måned spille ottendedelsfinaler i Europa League.
De midtjyske ulve var suveræne i Europa League-ligafasen med 19 point i otte kampe. Det gav dem en direkte billet til næste runde i den europæiske turnering.
Fredag blev det en kendsgerning, at FCM skal møde Nottingham Forest i turneringens ottendedelsfinalerne, og kamptidspunkterne er nu blevet fastlagt, meddeler Midtjylland på X.

Første opgør finder sted den 12. marts på udebane i Nottingham. Kampen fløjtes i gang klokken 21:00.
Returopgøret i Herning spilles en uge senere, den 19. marts klokken 18:45.

Skulle Midtjylland formå at spille sig forbi Nottingham Forest, venter enten FC Porto eller Stuttgart i kvartfinalen.
FC Midtjylland mødte sjovt nok netop Forest i ligafasen. Det var tilbage i oktober, hvor Midtjylland sejrede med 2-3 på udebane.

FC Midtjylland
Nottingham Forest












