FCK og FCM var med i kampen: Nu er ung angriber tæt på stort skifte Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK og FCM var med i kampen: Nu er ung angriber tæt på stort skifte

Både FC København og FC Midtjylland blev meldt lune på en 21-årig angriber. Nu er han på vej til Molde for et stort millionbeløb.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det blev hverken FC København eller FC Midtjylland, der løb med 21-årige Jalal Abdullai.

Den unge angriber fra IF Elfsborg har været på blokken i mange store klubber i Europa, men nu ser det ud til, at han snart kan være på vej til Norge.

Her står Molde klar til at hente den talentfulde angriber for et større millionbeløb.

Det skriver det svenske medie Expressen.

I den forgangne sæson var Jalal Abdullai netop udlånt til Molde fra Elfsborg, og nu vil de gerne gøre aftalen permanent med angriberen fra Ghana.

Mediet melder, at Molde har budt 3 millioner euro for angriberen.

Det svarer til godt 22 millioner danske kroner.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Undervejs i vinterens transfervindue blev både FC Midtjylland og FC København kædet sammen med Abdullai, ligesom det også var tilfældet med blandt andre Swansea City.

Jalal Abdullai skulle angiveligt ikke have trænet med i Elfsborg onsdag, så det tyder på, at en handel snart kan komme på plads.

I FCK har de dog fået en anden spiller på plads - nemlig Mathias 'Zanka' Jørgensen.

Læs mere om den handel her:

Zanka bekræfter: Var tæt på FCK-skifte tidligere

Mest læste

Notifications

Notifikationer