Øv, Brøndby! Tre rivaler trumfer vestegnsklubben på hjemmebane
Brøndby IF jagter FCM og AGF i aften, men hjemmebanen har resultatmæssigt ikke været specielt skræmmende siden DM-guld i 2021.

Brøndby IF skal i aften knække koden og få scoret et Superliga-mål, hvilket de gulblusede ikke har gjort i de to første runder.
Kun ét point har Brøndby fået de fem seneste runder, og mens man er mest oplagte bud lige nu på en tredjeplads, er man langt tættere på forfølgerne end FCM på andenpladsen.
Sønderjyske kommer til kampen i aften med tårnhøj selvtillid efter en vigtig hjemmesejr sidste mandag over Silkeborg IF.
Med weekendens resultater betyder det, at Sønderjyske og Brøndby matematisk er sikret at komme i mesterskabsspillet i Superligaen.
Og besøget i Brøndby behøver måske ikke være så overvældende, som det lyder.

Ud over den dårlige formkurve er der lige nu fire klubber, der i denne sæson har hentet flere point i Superligaen i Brøndby.
Og det er ikke kun et snævert øjebliksbillede, at andre i Superligaen er bedre end Brøndby på hjemmebane.
Andre er bedre hjemme
Campo har set på hjemmebane-statistikken for de fem rigeste klubber i Superligaen, FCK, FCM, Brøndby, AGF og FCN, i de seneste fem år siden Brøndbys mesterskab i 2021.
Og her tegner der sig et tydeligt billede.
Både FC Midtjylland, FC Nordsjælland og FC København har hentet mærkbart flere point hjemme end Brøndby, mens AGF ikke er voldsomt langt efter trods flere pointmæssigt særdeles dårlige Top 6-slutspil.
Med til tallene hører, at FC Midtjylland i 2022/23 yderst skuffende endte i Bund 6, en sæson hvor holdet efter samtlige kampe havde tabt lige så mange kampe, som man havde vundet hjemme.
Bemærk også, at Brøndby, FCK og FCM mangler en hjemmekamp i det samlede regnskab, da de kampe spilles i aften og på søndag.
Brøndby IF og Sønderjyske har lige nu 13 og 15 point op til FC Midtjylland og AGF.
Daniel Wass' fremtid er ikke afklaret endnu.
Læs mere om det her:

AGF
Brøndby IF
FC København
FC Midtjylland
FC Nordsjælland












