Trods FCM-succes: Tullbergs løb i Dortmund er kørt Foto: Ritzau Scanpix

Trods FCM-succes: Tullbergs løb i Dortmund er kørt

Man har bemærket Tullbergs FCM-succes i Dortmund, men han er næppe fremtidig kandidat til trænerposten, vurderer journalist fra Kicker.

Collage med Mike Tullberg
Foto: Ritzau Scanpix

FC Midtjylland har imponeret under Mike Tullberg.

Midtjyderne spiller sprudlende offensiv fodbold, som både har taget dem langt i Europa, men også gjort dem til alvorlige bejlere til både det danske mesterskab og Oddset Pokalen.

Tullberg satte sig i cheftrænersædet i sommer, hvor han skiftede væk fra Dortmund efter seks år i klubben.

Og man følger stadig med i Tullbergs gøren og laden i det tyske, fortæller Kicker-journalisten Patrick Kleinman til Campo.

- Jeg kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men det tror jeg absolut man gør, fordi Lars Ricken (sportsdirektør i Dortmund, red.) og Tullberg var meget tætte - ja, nærmest venner.

- Jeg tror også, det var Ricken, der gjorde Tullberg til midlertidig cheftræner tilbage i foråret 2025, udtaler Kleinman, der følger Dortmund tæt for Kicker, til Campo.

Collage med Mike Tullberg
Foto: Ritzau Scanpix

Tullberg stod i spidsen i tre kampe for Dortmunds førstehold efter fyringerne af først Edin Terzic og siden Nuri Sahin i sæsonen 2024-2025.

Og de to tidligere Dortmund-trænere var også grunden til, Tullberg ikke blev tilbudt sædet som permanent cheftræner, vurderer Kleinmann.

- Problemet var, at både Terzic og Sahin blev hentet op fra klubbens egne rækker, og havde man gjort Tullberg til cheftræner var han den tredje i træk, man havde fundet internt.

I stedet blev det Niko Kovac, der blev Dortmund-træner.

Og Dortmund-eksperten tror da heller ikke på, at Tullberg bliver Dortmund-træner i fremtiden.

København kan måske åbne døren

Tullberg gjorde en god figur som træner på Dortmunds U19-mandskab, men da han blev forfremmet til U23-holdet, som er reserveholdet for førsteholdet, gik det ned ad bakke for danskeren.

U23-mandskabet rykkede ud af den tredjebedste tyske række.

- Tullberg ville gerne fortsætte med professionel fodbold, og det er den fjerdebedste tyske række ikke. Og så kom tilbuddet fra Danmark, men jeg tror alt i alt, at Tullberg efterlader sig et godt navn i Dortmund.

Så er der en chance for, at Tullberg kan overtage førsteholdet en dag?

- Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg det ikke.

Mike Tullberg
Foto: bvb.de

- Næste gang, Dortmund skal have ny cheftræner, tror de kigger efter nogen, der er på en hylde over Tullberg med alt respekt.

- Måske hvis han bliver træner i København eller kommer til at spille fast med i Champions League, så kan det måske godt være. Men lige nu, der er der ikke en chance, lyder vurderingen fra Kleinmann.

Tullberg håber FCK kommer i top seks. Læs mere her.

Ærlig Tullberg: Håber på FCK i top-seks

Mest læste

Notifications

Notifikationer