Vejles vilde helt: Er det starten på ‘the great escape’? Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Vejles vilde helt: Er det starten på ‘the great escape’?

Vejle fik vendt 0-3 til 3-3 i et hektisk drama på Right to Dream Park. Læs Campos Konklusion her.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland var tæt på at gøre det onde nedrykningsfavoritterne fra Vejle, men efter et vildt comeback fik vejlenserne alligevel et forløsende point.

Det endte 3-3 på Right to Dream Park, hvor hjemmeholdet glippede et stort skridt mod en plads i mesterskabsspillet - måske også mod medaljekampen?

Læs Campos Konklusion her.

FC Nordsjælland
t v v v v
3 : 3
2.36
xG
1.30
Slut
Vejle Boldklub
t v v t t
N. Røjkjær
35'
R. Norheim
49'
A. Lind
63'
Mikkel Duelund
65'
Mikkel Duelund
73'
B. Edjeodji
89'

Højdepunktet

Det er lidt en kliché at kalde det svært at spille i overtal.

Men FC Nordsjælland fik trods en anden halvleg uden Justin Janssen vist, at det faktisk kan have et gram af sandhed.

Trods en føring på 3-0 efter en lille times spil, fik Mikkel Duelund gjort sit for at gøre tingende spændende i anden halvleg, da Vejle-kreatøren fik udlignet to gange.

Den helt store Vejle-helt blev dog manden, der erstattede Duelund på banen.

Indskiftede Bismark Edjodji kunne efter blot et minut på banen sende en forløsende udligning i mål for trængte Vejle. Bravo!

Se den forløsende udligning her:

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nedturen

Det tegnede så godt for FC Nordsjælland...

Foran med 3-0, trods en mand i undertal, det var ren cruise control.

Men en hurtig udligningen fra Mikkel Duelund efter Alexander Linds scoring til 3-0 gav gæsterne håb.

Et håb, som FC Nordsjælland aldrig havde behøvet at give de trængte gæster. Stor skuffelse, når der er så meget på spil.

Overraskelsen

Justin Janssen havde lige leveret et flot oplæg til FC Nordsjællands føringsmål, men ti minutter senere blev han udvist.

Den 19-årige midtbanespiller sprang ned i en tackling og efter et længere VAR-tjek og behandling af Mikkel Duelund, blev Janssen vist ud.

I første omgang tildelte Michael Tykgård kun Justin Janssen et gult kort, og det røde kort vil uden tvivl blive genstand for debat.

Se episoden her:

Det holder Campo øje med

Vejle investerede i en skandinavisk kerne tilbage i sommerens transfervindue, men investeringerne har ikke betalt sig på banen.

Hvordan vil det først se ud, hvis den i næste sæson hedder 1. Division for Vejle?

Lejesvendene Mads Enggård og Valdemar Lund er næppe interesserede i at tage turen med ned, og det samme kunne gælde for spillere som Mikkel Duelund og Thomas Gundelund.

Der kunne godt vente klubben fra Nørreskoven en større ombygning efter sommerferien - særligt hvis den ikke hedder Superliga.

Læs mere her:

Skadeskaos i Vejle: Spydspids ude i ‘længere tid’

Mest læste

Notifications

Notifikationer