Stor mystik om transfer: Silkeborg-handel ikke på plads Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix - HJK

Stor mystik om transfer: Silkeborg-handel ikke på plads

Leonel Montano er blevet præsenteret i finske HJK, men Silkeborg IF bekræfter overfor Campo, at handlen ikke er endeligt på plads.

En collage af Leonel Montano og et Silkeborg IF-flag
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix – HJK

Leonel Montano er i Finland og er allerede blevet præsenteret som ny HJK Helsinki-spiller.

Den finske klub skriver på sin hjemmeside, at 26-årige Montano skifter til klubben på en lejeaftale med en købsoption, men Silkeborg IF har ikke selv meldt noget ud om handlen - og det er der en god grund til.

Handlen er nemlig ikke faldet på plads endnu, understreger Silkeborg IFs pressechef, Thomas Nørgaard, overfor Campo.

- Handlen ikke er på plads endnu. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi arbejder på en aftale med Leonel og HJK, men helt konkret bunder det i en menneskelig fejl i Finland som gør, at nyheden er sendt ud før tid.

En collage af Leonel Montano og et Silkeborg IF-flag
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix - HJK

- Fra vores bord er kontrakten ikke underskrevet endnu. Når der ikke er noget underskrevet, så melder vi ikke noget ud. Det er sådan, vi arbejder, siger Silkeborgs pressechef til Campo.

Det tyder således på, at HJK har været for hurtige på aftrækkeren, men Silkeborg-lejren regner ikke desto mindre med, at aftalen kommer på plads.

- Vi forventer, at der kommer en aftale med Leonel. Vi havde ikke sendt ham til Finland, hvis vi ikke var interesserede i en aftale.

- Jeg går ud fra, at det er nogle teknikaliteter, der mangler, siger Nørgaard.

Den danske back kom til Silkeborg fra Esbjerg i sommeren. Siden er det blevet til 21 kampe i Silkeborg-uniformen.

Campo har også rakt ud til HJK Helsinke. Klubben er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Stortalent valgte Silkeborg fra: Brøndby havde den bedste plan

Mest læste

Notifications

Notifikationer