Rødt kort blev dyrt for FCN: Kan være vi spørger til det Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rødt kort blev dyrt for FCN: Kan være vi spørger til det

FC Nordsjælland blev reduceret til ti mand kort før pausen mod nedrykningsfavoritterne fra Vejle, og det kostede i sidste ende dyrt.e

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland havde kurs mod en sejr hjemme mod Vejle, men i sidste ende blev det for svært at spille 10 mod 11.

I slutningen af første halvleg blev hjemmeholdet fra Farum nemlig reduceret til ti mand, da Justin Janssen kastede sig ned i en tackling på Mikkel Duelund, der røg en tur i græsset.

Efter et VAR-tjek valgte kampens dommer Michael Tykgård at ændre sin oprindelige dom på en advarsel til en rød badebillet.

Den beslutning var FC Nordsjællands cheftræner Jens Fønsskov Olsen ikke enig i.

Det fortæller han efter kampen til Viaplay.

- Jeg synes, den er meget hård. Vi kan jo også konstatere, at dommeren ikke takserer det til et rødt kort, men først efter et VAR-tjek, hvilket man jo kan undre sig over.

Jens Fønsskov Olsen er endnu ikke blevet klogere på dommernes vurdering, men det kan han måske blive i nærmeste fremtid.

- Nu kigger vi lige på det igen, og så kan det være, vi lige spørger til det og får den gode forklaring. Vi håber jo selvfølgelig, at de er helt sikre i deres sag, siger Jens Fønsskov Olsen til Viaplay.

Du kan se det røde kort øverst i artiklen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vejle er fortsat placeret på sidstepladsen i Superligaen, mens FC Nordsjælland i øjeblikket er nummer fem.

Efter kampen kom en skuffet Alexander Lind med en ret tydelig stikpille til Mikkel Duelund, der spillede en hovedrolle i både Nordsjællands udvisning og det store Vejle-comeback.

Læs mere om det her:

Stikpille til Duelund? “Aldrig set det før”

Mest læste

Notifications

Notifikationer