Ove P. efter ophedet træningskamp: AC Horsens har en sag Foto: Henning Bagger & Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ove P. efter ophedet træningskamp: AC Horsens har en sag

AC Horsens-holdet trak sig i pausen, og det var ikke helt uberettiget lyder det nu fra FC Midtjylland.

Ove Pedersen og Esben Hansen i samme billede.
Foto: Henning Bagger & Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det er markant varmere i spanske Marbella, end det er i Danmark for tiden.

Også på træningsbanen i det sydspanske var temperaturen torsdag høj, da AC Horsens i en træningskamp mødte FC Midtjyllands NextGen-hold.

Faktisk var der så meget kog i kedlerne, at AC Horsens ved pausen trak sig fra kampen, da de efter sportschef Esben Hansens udsagn ikke længere kunne stå inde for spillernes helbred mod de unge midtjyder.

- Vi havde i første halvleg fire-fem spillere i græsset, efter episoder, hvor der ikke var nogen respekt for modstanderens helbred, og da der ikke var udsigt til, at hverken spillerne eller trænerbænken hos vores modstandere ville ændre på det, valgte vi at sige stop, sagde Esben Hansen til Horsens Folkeblad.

Nu har FC Midtjyllands vicesportsdirektør, Ove Pedersen, overfor bold.dk givet sine østjyske kollegaer ret i, at FC Midtjyllands unge spillere i tre tilfælde gik over stregen.

Ove Pedersen og Esben Hansen i samme billede.
Foto: Henning Bagger & Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- AC Horsens laver ti frispark, og vi begår ni. Desværre for os er tre af de frispark, vi begår, over stregen, men resten er ikke noget, hvor vi ville løfte en pegefinger over for vores spillere, siger han og fortsætter:

- Jeg vil så sige, at der er én af vores spillere, der kommer til at stå skoleret på grund af to forseelser, der er over stregen. Men den sidste forseelse, der går over stregen, synes vi ikke er imod spillets ånd, siger Over Pedersen til mediet.

Ove Pedersen vil dog ikke sætte navn på den pågældende spiller.

Det var tilbage i september, FC Midtjyllands lancerede Next Generation-projektet, hvor klubben samler sine største talenter fra 2006 og 2007-årgangene i et professionelt fuldtidssetup.

Projektet har til hensigt at accelerere spillernes individuelle udvikling og skabe spillere, der kan gøre sig gældende på klubbens førstehold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer