FCM-stjerne fremhæver forbilleder: Sagde nej til Scott Parker Foto: Ritzau Scanpix og Mikkel Berg Pedersen/REUTERS

FCM-stjerne fremhæver forbilleder: Sagde nej til Scott Parker

Philip Billing har nogle gode forbilleder at læne sig op ad som ny FCM-anfører.

Philip Billing Adam Smith Bournemouth FCM
Foto: Ritzau Scanpix og Mikkel Berg Pedersen/REUTERS

📍 Campo i Ikast

Det var en begivenhedsrig første uge, Philip Billing havde som anfører for FC Midtjylland.

Midtbanespilleren er vikar i den kommende måned for Mads Bech Sørensen, der fik en knæskade i FCM's sejr over FC København.

Det er blevet til en 1-0-sejr i Århus i en tæt pokalkamp mod AGF, mens Billing søndag spillede strålende og scorede i FCM's overlegne 4-1-sejr over OB.

Til weekenden venter en tredje udekamp på stribe, denne gang mod Silkeborg.

Billing kommer til at være anfører i en række kampe, muligvis også, når FCM skal spille ottendedelsfinaler i Europa League i marts.

Og som tidligere Premier League-spiller har Billing spillet mod og med en lang række store profiler med anførerbindet på overarmen.

Foto: David Klein EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/REUTERS

For Billing skiller især én tidligere holdkammerat sig ud fra de mange år, han spillede i England.

- I Bournemouth havde jeg Adam Smith, vores højre back, der har været der i mange år. Han havde bare respekt fra alle. Måden, han var på uden for banen, pissesjov men gav sig altid 100 procent, om det var til træning eller på banen. Det er noget af det bedste, jeg har oplevet, siger Philip Billing.

FCM talte om trash talk – siger noget om AGF, mener Beijmo

- Jeg havde [Giovanni] Di Lorenzo i Napoli, der tager snakket i omklædningsrummet og på banen og er meget passioneret, som man forestiller sig en italiener. Den del er nok ikke rigtig mig. Mike er god til at få pumpet holdet op i omklædningsrummet. Der tager jeg et par ord på banen, ligesom Mads har gjort, siger den nye FCM-anfører.

Er klar på rollen nu

I FC Midtjylland kommer Billing til at læne sig op ad, hvordan Mads Bech Sørensen har forvaltet rollen, og midtbanespilleren er ikke typen, der råber højt og hele tiden, fra solen står op til sidste holdkammerat lukker gruppe-chatten om aftenen.

Opret en bruger på Campo

- Jeg var lidt anfører i ungdomsfodbold og et par gange i Bournemouth. Jeg blev spurgt i Bournemouth, om jeg ville være anfører, det var et par gange. Der sagde jeg nej, da vi havde Scott Parker. Jeg følte mig ikke klar på det. Jeg tænkte måske for meget på ansvaret og de ting, man skulle uden for banen. Nu er jeg et andet sted i mit liv og min karriere, hvor jeg føler, at det kan gøre noget godt, siger Philip Billing.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Jeg har set, hvordan Mads [Bech Sørensen] gør det. Jeg har spillet for en masse dygtigere anførere, der har gjort tingene på deres måde. Jeg tror ikke, man som anfører skal putte en maske på og spille noget. Jeg tror på at være autentisk og naturlig.

- Jeg kommer ikke til at ændre noget, måden jeg er på. Mike har ordet i omklædningsrummet, og så har jeg det i vores huddle ude på banen, hvor jeg fører ordet, før vi går til kamp,

FC Midtjylland er to point efter AGF i Superliga-tabellen før 21. runde.

Der venter et meget tæt opløb om Top 6 i Superligaen: Læs meget mere om det her.

Hundeslagsmål om top seks: Historisk FCK-fiasko lurer

Mest læste

Notifications

Notifikationer