Tallene taler for sig selv: AGF og FCM er bare Superligaens bedste
AGF og FC Midtjylland har slået et stort hul ned til forfølgerne i Superligaen.

Var Superligaen en etape i Tour de France, ville man tale om et udbrud.
Og det ville være et af den slags udbrud, hvor forventningen er at det holder hele vejen til mål.
De skal bare lige op af den sidste stigning, inden der venter dem en sprint ved målstregen.
Med to runder tilbage af grundspillet har AGF og FC Midtjylland nemlig slået et hul på henholdsvis 12 og 10 point ned til den nærmeste forfølger, Brøndby IF.
At hullet er vokset sig så stort, er ingen tilfældighed.
I hvert fald ikke hvis man sætter sin lid til statistikker.
Særligt AGF skiller sig nemlig ud som det med afstand bedste holdt målt på forskel i xG for- og imod.
Aarhus-klubben har en xG på 41, mens xG imod kun lyder på 22,4. Det er både Superligaens højeste antal forventede mål, kombineret med ligaens laveste antal forventede mål imod.
Se tallene her for Superligaens 20 første spillerunder her:
FC Midtjylland følger efter i xG-tabellen, men kan bryste sig af at have scoret hele 54 gange, selvom deres forventede mål kun er på 38,4.

FC Midtjyllands næste udfordring i Superligaen er på udebane mod Silkeborg IF.
AGF møder tager imod Viborg FF på den midlertidige hjemmebane i Vejlby.
Der ser dog ud til at vente nedslående nyt for AGF i forhold til klubbens nye stadion.
Læs mere om det her:

AGF
Brøndby IF
FC København
FC Midtjylland












