Gjorde det onde ved AGF: Det hjælper Midtjylland
Sofus Johannesen gjorde sin moderklub en stor tjeneste søndag.

Sofus Johannesen kan forvente søde beskeder fra den midtjyske egn søndag.
Den 18-årige midtbanespiller, der er udlejet fra FC Midtjylland til FC Fredericia, sikrede med sin scoring den nedrykningstruede klub ét point i 1-1-kampen mod AGF.
Og de pæne hilsner fra hjemegnen skyldes næppe kun målet i sig selv, men også at det forhindrede AGF i at tage alle tre point.
(Se interviewet i toppen af artiklen)
Dermed fik hans moderklub en gylden mulighed for at være tæt på at lukke hullet til Superligaens førerhold fra Smilets By, og det glæder Johannesen, at han kunne hjælpe klubben, der ejer ham, siger han til Viaplay.

- Ja, det betyder selvfølgelig lidt ekstra. Det hjælper FC Midtjylland, at vi gør så AGF ikke får de tre point, så det er klart, det betyder lidt mere, siger han til Viaplay.
Johannesen har hidtil repræsenteret FC Midtjyllands førstehold en enkelt kamp, mens det er blevet til 13 kampe på lån i Fredericia.
Læs Campos konklusion fra kampen lige her:

FC Midtjylland
FC Fredericia
AGF












