Tullberg ryster posen: Midtjylland-profil ude af pokalbrag
Der er en finaleplads på højtkant, når de to topklubber mødes.

Der er lagt op til et kæmpe brag i Aarhus, når Superligaens nummer et, AGF, og nummer to, FC Midtjylland, slår hovederne sammen i semifinalen i Oddset Pokalen.
I FC Midtjylland har cheftræner Mike Tullberg foretaget intet mindre end fem ændringer sammenlignet med weekendens sejr over FC København.
Hos AGF har man ikke ændret en eneste fra klubbens seneste sejr mod OB.
AGF's start-11
- Jesper Hansen
- Felix Beijmo
- Henrik Dalsgaard
- Eric Kahl
- Magnus Knudsen
- Kevin Yakob
- Rasmus Carstensen
- Gift Links
- Tobias Bech
- Kristian Arnstad
- Patrick Mortensen
Frederik Tingager er at finde på bænken, hvorimod Nicolai Poulsen fortsat sidder ude med skade - ligeledes er Markus Solbakken ude med sygdom.

Tullbergs 11 udvalgte
Mike Tullberg har været nødt til at droppe Victor Bak, der er ude med sygdom, selvom han i første omgang var en del af truppen.
- Elias Olafsson
- Han-beom Lee
- Ousmane Diao
- Martin Erlic
- Kevin Mbabu
- Denil Castilo
- Pedro Bravo
- Philip Billing
- Aral Simsir
- Mikael Uhre
- Gue-sung Cho
Mike Tullberg har valgt at gå med fem ændringer, hvor Mads Bech (skadet), Dario Osorio, Valdemar Byskov, Victor Bak (syg) og Junior Brumado, erstattes af Han-Beom Lee, Kevin Mbabu, Mikael Uhre, Gue-Sung Cho og Philip Billing.
Det er Mikael Uhres startdebut.
Kampen fløjtes i gang klokken 19.00 på Ceres Park Vejlby.
AGF
FC Midtjylland












