FCM-bet: Så længe er anfører ude
FC Midtjylland må undvære anfører Mads Bech Sørensen i flere uger, men han er tilsyneladende sluppet billigt.

FC Midtjylland kunne søndag åbne Superliga-foråret med en hjemmesejr over FC København.
Undervejs var der dog noget at bekymre sig over for midtjyderne.
Mads Bech Sørensen måtte udgå med en skade, og nu er der nyt om omfanget af anførerens situation.
Anføreren forventes at sidde ude i fire til seks uger.
Det bekræfter FC Midtjylland på klubbens hjemmeside tirsdag formiddag.
Det er en knæskade, der kommer til at holde FCM-anføreren ude den næste tid.
Mads Bech Sørensen blev kort efter sejren over FCK scannet, og selvom det ikke er så slemt som først frygtet, er det stadig en bet for midtjyderne.
Europa Leagues ottendedelsfinaler, hvor FC Midtjylland træder ind, bliver spillet d. 12 og 19 marts. Det bliver dermed en kamp med tiden for anføreren, hvis han skal blive klar.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Den 27-årige forsvarspiller har spillet næsten samtlige minutter under Mike Tullberg i Superligaen.
Weekendens helt store historie involverede FC Midtjylland, AGF og Tobias Bech.
Læs mere her:

FC København
FC Midtjylland
Mads Bech Sørensen












