Tag et touch!: Simsir måber over målscorer Bak Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tag et touch!: Simsir måber over målscorer Bak

Victor Bak skulle ikke have sparket første gang. I hvert fald ikke hvis det stod til holdkammeraten Aral Simsir.

FC Midtjyllands Victor Bak og Aral Simsir
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Ikast

Victor Bak har nok en bedre søndag aften en de fleste.

Venstrebacken kunne - med landstræneren kiggende på - sende FC Midtjylland på 2-0 i topbraget mod FC København.

Men stod det til Aral Simsir, skulle Bak slet ikke have sparket til bolden.

Det fortæller han til Campo og den fremmødte presse efter kampen.

Her var det en grinende Aral Simsir, der forklarede, at Victor Bak skulle have taget den mere med ro.

- Det er jo utroligt godt sparket ind, siger Aral Simsir og fortsætter:

- Jeg siger egentlig til ham, at han skal slappe af og tage den med ro - lige tage et touch - og så sparker han den bare ind første gang.

Og Simsir er da også virkelig glad på holdkammeratens vegne, som han efter eget udsagn er rigtig godt tilfreds med at have som holdkammerat.

FC Midtjyllands Victor Bak og Aral Simsir
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Han er utrolig lækker at spille sammen med og knokler røven ud ad bukserne. Jeg synes ikke rigtigt, at jeg kan sætte ord på det mål. Det er jo utroligt godt sparket ind, og det er endda første gang i luften.

- Så jeg er bare utrolig glad på hans vegne, siger Aral Simsir.

FC Midtjylland endte med at tage en 2-1-sejr over Løverne, som de nu er 11 point foran i kampen om det danske mesterskab.

Du kan læse meget mere om opgøret herunder:

Watch out, AGF! FCM smadrer FCK’s forår

Mest læste

Notifications

Notifikationer