Sænkede FCK med vildt mål: Ved ikke hvad der sker for tiden Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sænkede FCK med vildt mål: Ved ikke hvad der sker for tiden

Victor Bak var en anelse målløs over sit eget mål efter FC Midtjyllands 2-1-sejr over FC København.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
| MCH Arena | 8 feb 2026-16.00
FC Midtjylland
u v t u v
2 : 1
Slut
FC København
t v v u t
D. Şimşir
83'
V. Bak Jensen
85'
M. Elyounoussi
90'+7'

Det lignede længe en kedelig pointdeler i topbraget mellem FC Midtjylland og FC København, men et par vilde minutter ændrede det hele for hjemmeholdet.

Først kom Aral Simsir på tavlen med et noget tilfældeligt mål, inden Victor Bak på magisk vis udnyttede et koks af FCK-målmand Dominik Kotarski.

Den lovende FCM-back sendte bolden i en blød bue ind over FCK-keeperen, der var blevet fanget på mellemhånd og kunne efterfølgende lade sig hylde nede hos hjemmeholdets tilhængere.

Det var anden kamp i træk, at Bak kom på tavlen, og det er noget uvant for den unge forsvarsspiller.

- Amen, jeg ved slet ikke, hvad der sker for tiden, indleder en glad og forundret Victor Bak i et interview med TV2 Sport og fortsætter:

- Jeg synes faktisk, at vi dominere kampen igennem, og jeg synes egentlig vi vinder fortjent. Der er en masse power og fysik, der kommer ind og afgør det. Jeg synes, at Uhre og Cho kom ind og gjorde det vanvittigt godt, siger den lovende FCM-back.

FCM-back på landsholdet?: – Min tid skal nok komme
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Med sejren er FC Midtjylland blot et point efter AGF i tabellen, der møder OB mandag aften.

Det er FC Midtjyllands 14 sejr i de seneste 17 kampe mod FC København.

Den seneste FCK-sejr på MCH Arena var tilbage i 2022, hvor FCK kom fra ulvenes hjemmebane med en snæver 1-0-sejr på et mål af Khouma Babacar.

Læs mere om FC Midtjyllands sejr over FCK her:

Watch out, AGF! FCM smadrer FCK’s forår

Mest læste

Notifications

Notifikationer