– Ikke særlig mange ting, der fungerede Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Ikke særlig mange ting, der fungerede

Tonni Adamsen oplevede ikke et SIF-mandskab i hopla.

Tonni Adamsen på vej fra banen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF havde brug for en sejr i årets første officielle kamp, hvis drømmene om top seks skulle holdes i live.

I stedet endte det med en forkølet præstation hjemme mod Viborg FF. En præstation, der ultimativt kastede et 0-1-nederlag af sig.

Tonni Adamsen, der på grund af interesse fra Brøndby IF og AGF har været en af vinterens mest omtalte spillere i Superligaen, erkender efter slutfløjt, at Silkeborgs indsats ikke sad i skabet i forårspræmieren.

Det gør han over TV 2 Sport.

- Det var ikke vores bedste præstation. I første halvleg var der ikke særlig mange ting, der fungerede. Vi fik ikke rigtig sat afleveringerne sammen. Vi kom til chancer, men vi sad ikke på det.

- Vi pressede på til sidst, de trak sig, og der kom nogle chancer. Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds, siger han til TV 2 Sport.

Tonni Adamsen på vej fra banen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nederlaget betyder, at Silkeborg IF nu har otte point op til top seks med tre kampe tilbage af grundspillet.

Omvendt har man fem point ned til FC Fredericia og Vejle Boldklub under nedrykningsstregen. Begge mandskaber mangler fortsat at komme i aktion i årets første Superliga-runde.

Mest læste

Notifications

Notifikationer